Artikel top billede

Erhvervsstyrelsen lukker ned for vigtige it-systemer

Erhvervsstyrelsen lukker stort set alle sine vigtige it-systemer ned fredag eftermiddag. Se hvorfor de mange systemer tages ud af drift.

Fredag klokken 17 lukker Erhvervsstyrelsen stort set alle de vigtige it-systemer ned, som normalt sørger for kontakten mellem staten og erhvervslivet.

Og systemerne bliver først tilgængelige igen klokken 09.00 mandag morgen.

Det fortæller Vivi Basballe, der er kontorchef i Erhvervsstyrelsens kundecenter.

Data som 75 millioner krimier

"Vi flytter al vores it-isenkram fra Kampmannsgade i København til Statens It. Det vil sige, at vi skal flytte lidt over 300 servere, og data der svarer til 75 millioner krimier. Så det er en større it-omflytning, vi foretager her i weekenden," siger hun.

Årsagen til flytterodet er, at servere og it-systemer fra det gamle Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremover skal driftes fra Statens It som en følge af sammenlægningen af flere styrelser.

Og det betyder ifølge kontorchefen, at langt de fleste af Erhvervsstyrelsens selvbetjeningssystemer til erhvervslivet vil være påvirket af flytningen fra fredag eftermiddag til mandag morgen.

Alt skal testes efter flytning

Præcis hvilke systemer, der er omfattet, vil blive oplyst på hjemmesiden for det enkelte system.

Men cvr.dk og web-reg er et par af de systemer, som bliver slukket hen over weekenden.

"Det er simpelthen, fordi vi skal flytte de her servere ud, have dem sat op i et nyt servererum hos Statens It, og derefter teste, at det hele virker," siger Vivi Basballe.

Hun fortæller, at der er ansatte fra styrelsen såvel som andre aktører i gang med det omfattende arbejde hele weekenden. Blandt andet skal hendes egne folk teste om alle systemer fungerer, når serverne er blevet flyttet til det nye serverrum.

Krydser fingre

Erhvervsstyrelsen har valgt at gennemføre flytningen i løbet af en weekend for at give så få gener som muligt for brugerne. Arbejdet følger en testplan, som bliver sat i værk, når flytningen er overstået og serverne igen er online.

"Og så krydser vi selvfølgelig fingre for, at vi mandag morgen har det hele oppe at køre igen," siger hun.

Visse af it-systemerne hos Erhvervsstyrelsen er allerede blevet flyttet, og det har givet visse driftsforstyrrelser, blandt andet på regnskabslevering fra cvr.dk, fortæller hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere