Artikel top billede

Nye regler: Klager skal koste det samme for danske telefirmaer

Med nyt regelsæt kommer alle de danske teleselskaber til at betale det samme, hvis de taber en klagesag. Sådan har det ikke været hidtil.

Indtil fornylig har teleselskaber uden medlemskab af brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien i årevis kunnet slippe markant billigere, når de har tabt en klagesag i Teleankenævnet, der drives som et samarbejde mellem telebranchen og forbrugerrådet.

Det betyder, at eksempelvis teleselskabet 3 har kunnet spare tusinder af kroner, hver gang deres kunder har fået medhold i ankenævnet, og det har irriteret Telekommunikations-industrien i årevis.

Men nu er det slut med at slippe billigere for selskaber, der står uden for samarbejdet, fortæller Jakob Willer, der er direktør i Telekommunikationsindustrien.

Slap med halv pris

"Nu er bekendtgørelsen blevet ændret, så vi kan tage en højere pris, der reelt afspejler de omkostninger, der er. Dermed kommer de som står udenfor til at betale et beløb, der er nogenlunde på niveau med det, de andre selskaber betaler," siger han, og peger på, at ændringen er foretaget af erhvervsminister Ole Sohn (SF).

Han ærgrer sig over, at problemet ikke er blevet løst noget før, for 3 er slupper billigere end de øvrige selskaber i mange år. Til gengæld er det altså slut nu.

"Jeg er stærkt tilfreds med, at 3 ikke længere kan slippe billigere ved at stå udenfor," siger Jakob Willer.

Selskaber, der er medlemmer af Teleankenævnet, betaler omkring 26.000 kroner, hver gang de har tabt en sag i Teleankenævnet. Selskaberne udenfor er sluppet med omkring 15.000 kroner. Men det er slut nu, siger Jakob Willer. Fremover bliver prisen den samme for alle.

Samme arbejde uanset medlemsskab

"Omfanget af behandlingen af en klagesag fra et ikke tilsluttet selskab er nøjagtig den samme som for et tilsluttet. Derfor har det jo været en skævhed, at man har betalt et forskelligt beløb for fuldstændig identiske ydelser fra ankenævnet," siger han.

Ifølge Jakob Willer kommer telekunderne ikke til at opleve nogen ændring som følge af regelændringen.

Teleankenævnet har nemlig hele tiden dækket klagesager fra alle teleselskaber, men det er medlemmerne af branchen, der har betalt gildet, fortæller siger Jakob Willer.

"Den eneste ændring er, at det bliver dyrere for de teleselskaber, som ikke er tilsluttet ordningen, end det har været hidtil. Og det er skønt," siger Jakob Willer.

Tygger på medlemsskab

Hos teleselskabet 3 giver direktør Morten Christiansen udtryk for en opblødning i forholdet til brancheforeningen.

"Vi er ikke så uenige, som vi har været, så det er noget, vi løbende overvejer," lyder det fra Morten Christiansen, på spørgsmålet om, hvorvidt teleselskabet vil melde sig ind i telekommunikationsindustrien.

De beløb som teleselskaberne betaler for tabte klagesager går i øvrigt til drift af Teleankenævnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere