Her er Samsungs fuldblods Android-kamera

Samsung er klar med et Android-kamera, der kan styres med stemmen. Sig goddag til Galaxy Camera, der har en skærm på 4,8 tommer.

Det er kun kort tid siden, Nikon lancerede sit første kamera med Android-software.

Nu følger Samsung efter med kameraet Galaxy Camera, der også har Googles mobile styresystem i maven.

Modsat Nikons model med Android 2.3 kører Samsungs kamera den nyeste version 4.1, også kaldet Jelly Bean.

Der er adgang til Google Play (tidligere Android Marked), og det giver mulighed for at downloade apps, eksempelvis særlige fotoprogrammer.

Der er plads til sim-kort i kameraet, og dermed er det nemt at uploade fotos på farten og ikke være afhængig af en Wi-Fi-forbindelse.

Umiddelbart ligner Galaxy Camera et almindeligt kompaktkamera, men skærmen på bagsiden er hele 4,8 tommer.

Den er naturligvis berøringsfølsom ligesom skærmen på din Android-mobil.

Der skydes fotos i en opløsning på 16 megapixel, og kameraet burde være i stand til at holde til selv heftige skudvekslinger takket være en quadcore processor.

Kameraet byder på 21 gange optisk zoom, og det skulle være muligt at styre kameraet ved hjælp af stemmen. Det gælder både for zoom og optagelser.

Samsungs nye model er udstyret med otte gigabyte hukommelse, og der kan udvides med SD-kort. Med Galaxy Camera er det desuden muligt at få et 50 gigabyte gratis onlinelager hos Dropbox. 

Galaxy Camera er ude i butikkerne til oktober og kommer til at koste 4.500 kroner.

Her er en video fra theverge.com, der har haft fingre i kameraet:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere