Artikel top billede

Atea-direktør Søren Jensen har fundet formlen til at få den tilrettede forretning op i gear igen.

Medarbejderes trang til Apple skal redde Atea

Ansattes hunger efter smarte gadgets og Apple-computere er central i den strategi, Atea vil forfølge for at redde sin lønpakke-forretning.

Atea måtte fyre 10 mand, da multimedieskatten blev afskaffet. Men nu satser Atea-direktør Søren Jensen på, at han har fundet formlen til at få den tilrettede forretning op i gear igen.

"Det, vi har haft succes med, er at køre videre med et koncept, vi kalder firmamobil. Her giver arbejdsgiverne tilskud til en mobil. De definerer, at standardtelefonen er en Nokia-telefon. Hvis en medarbejder så vil have en smartphone i stedet, giver arbejdsgiveren et tilskud, der svarer til, hvad standardmobilen koster, mens medarbejderne betaler differencen til smartphonen via sin lønseddel. Vel og mærke før skat. Efter to eller tre år er telefonen så medarbejderens egen," fortæller Søren Jensen.

Atea tilbyder arbejdsgiverne at administrere ordningen. De sørger for, at medarbejderne kan gå ind på en webshop og se, hvad det koster dem at få en iPhone i stedet for en Nokia - måned for måned.

"Vores omsætning vokser støt og har kompenseret for en del af det tab, vi godt vidste, vi ville få," siger Søren Jensen.

Netop firmamobilordningen ser Søren Jensen, som modellen for at få pc-salget tilbage. I øjeblikket forsøger Atea at sælge en lignende ordning, hvor medarbejderne, ud over mobiltelefoner, også selv kan vælge computere, hvis de spytter lidt flere penge i kassen.

Atea kalder det et flexvalgsystem, hvor medarbejderne, ud over adgang til personalegoder som togkort og massage, også kan få opgraderet deres arbejdscomputere ved at betale en ekstrasum over lønnen i to år, hvorefter de kan tage computeren med hjem som deres egen.

"Vi ser det som en del af det consumerization-drive, der er i markedet i øjeblikket. Vi kalder det 'choose your own device'," siger han.

Søren Jensen vil ikke løfte sløret for, hvilke kunder Atea har. Men han siger, at forhandleren lige nu er ved at lukke en stor ordre med en kommune.

"Vi har lige landet vores første kontrakt på 1.000 computere, som vi skal rulle ud i december. Her kan medarbejderne vælge den pc, som arbejdsgiveren har valgt, eller de kan opgradere til en ultrabook eller en Mac, hvis de selv spytter i kassen. Så vi er på vej tilbage igen," slår Søren Jensen fast.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere