Test: Fremragende mus til spil og kontorarbejde

Roccat har skabt en virkelig suveræn mus, der er bygget til at slå ihjel online. Men den gode ergonomi gør også musen til en velkommen gæst på skrivebordet, når der skal arbejdes med kontorprogrammer.

Anmeldelse: Roccat Savu er seneste bud på en gamermus, der skal gøre dig til konge i alverdens spil.

Musen er sort, og den har en "hale", som ægte gamermus naturligvis skal have.

I kampens hede skal man nemlig ikke stole på trådløse forbindelser, da blot få millisekunders forsinkelse kan være forskellen på at få et upraktisk aircondition-hul i hovedet takket være en skummel snigskytte eller selv at pløkke konkurrenterne.

En af de ting, som man hurtigt lægger mærke til ved musen, er bagenden - for den kan lyse og blinke.

Faktisk blinker den på livet løs, når du første gang sætter musen til computeren.

Det er måske smart, hvis du stadig tager til LAN-party med vennerne og gerne vil blære dig med dit nyeste grej.

Mens discofarverne måske er fine til fest, så er det noget irriterende ved hverdagsbrug.

Især hvis du arbejder eller spiller, mens mørket er faldet på, så er lyset meget dominerende.

Det gælder også, hvis du eksempelvis vil se et længere videoklip på nettet eller endda en film. Imens blinker musen lystigt, og det er distraherende.

Heldigvis kan lyset slukkes, hvis du ikke bryder dig om det. Hvis du til gengæld elsker det, så kan du justere farverne og tilpasse lyshowet efter behov. Vi er dog blevet for gamle til den slags.

Simpelt udseende, men virkelig avanceret

Så er vi mere interesserede i nogle af de andre mange muligheder for at tilpasse musen.

Umiddelbart kan Roccat Savu nemlig se ud som en lidt simpel mus, men i indstillingsmenuen kan der tilføjes ekstra funktioner til eksempelvis højre og venstre musetast.

Roccat Savu er nemlig udstyret med Easy-Shift, og det er en knap, som er placeret lige ved tommelfingeren.

Hvis den trykkes ind, og der samtidig trykkes på en anden knap, kan du udføre en predefineret handling.

Det er ligesom FN-tasten, som du formentlig kender fra din bærbar. Du kan selv bestemme, om der skal afvikles makroer i spil eller genveje til konkrete funktioner i eksempelvis Word eller Photoshop.

Mens der softwaremæssigt kan justeres en del, så er det ærgerligt, at vægten på musen ikke kan justeres.

De cirka 90 gram er egentlig ganske passende, men for virkelig seriøse gamere mangler muligheden for at fylde vægte i musen for at gøre den lidt tungere eller justere vægtfordelingen, så den eksempelvis er lidt tungere i bagenden end i fronten.

Godt greb

Selve musen er rigtig godt designet, og den ligger godt i hånden.

Materialet omkring tommel-, ring- og lillefinger er en smule ru - som godt gennemhøvlet sandpapir.

Det sikrer et solidt greb, mens pege- og langefinger hviler på toppen af musen, der er mere blød og behagelig at trykke på.

Alt i alt er Roccat Savu en lækker gamer-mus, der også klarer sig fint til dagligdagsbrug. Den er yderst præcis og en fornøjelse at bruge.

For virkelig hardcore gamere vil musen formentlig ligge på vippen, men for den knap så hyppige gamer, er Savu et fremragende valg. Både til hverdag og (disco)fest.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere