Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

CIO i Arla: Derfor siger vi farvel til IBM

Interview: NNIT overtager it-driften hos Arla næste år. IBM er ude. Her fortæller Arlas it-direktør Torben Fabrin om grunden til leverandørskiftet.

Det er en hektisk dag for Arla Foods it-direktør Torben Fabrin.

Alligevel forlader han beredvilligt sit møde for en snak med Computerworld, da vi ringer til ham.

Han har lige skiftet leverandør af Arla Foods-koncernens it-drift.

IBM er ude og NNIT er inde. En kontrakt, der sandsynligvis lyder på mere end en halv milliard kroner  

I har valgt at skifte leverandør. Hvad forventer I den nye kan, som den gamle ikke kunne?

"Det har været et meget tæt løb mellem de to. Men det er meget naturligt, at en virksomhed af vores størrelse med regelmæssige mellemrum går i udbud. Vi vurderer på en række parametre - først og fremmest pris og kvalitet. Hvordan matcher de vores behov, systemer og service level agreement, og hvordan er de forskellige prissammensætninger. Her er NNIT kommet ud som vinderen," siger Torben Fabrin.

Prisen er væsentlig, erklærer it-direktøren, men den gør det ikke alene.

"Det er det samlede billede, vi kigger på."

Videre på samme platforme

Får skiftet af leverandør teknologiske konsekvenser?

"NNIT overtager det, vi har. Vi skifter ikke platforme og kører videre med SAP og Citrix. Så i grove træk bliver det en én til én-overdragelse. Set fra forretningssiden forventer jeg, at vi slet ikke opdager, vi skifter, så vi leverer den samme service til vores forretning."

Kontrakten med IBM løber til 30. juni 2013, og NNIT overtager officielt dagen efter.

Kontrakten med NNIT er fem-årig med to års option.

Planlægges i detaljer

"Men vi har faktisk kick-off på transitionsprojektet i dag. Vi har et hold fra NNIT ovre, og så begynder vi at planlægge overdragelsen i detaljer. Vi har i hele forløbet lagt vægt på, at skulle have tilstrækkelig tid til at lave en ordentlig transition. Det er meget, meget vigtigt for os. Er der for meget udfald i it'en, kommer der ikke mælk ud. Vi er fuldstændig afhængige af vores it, og vi laver en meget grundig proces," siger Torben Fabrin.

I bliver en stor fisk hos NNIT, mens Arla var en mindre fisk hos store IBM. Hvad er fordelen ved at være en stor fisk?

"Vi bliver en betydningsfuld kunde hos NNIT, og det vil vi naturligvis gerne drage fordel af. Men der er fordele og ulemper: IBM er en større organisation, der har større ressourcer at trække på. NNIT har ikke helt samme kapacitet som IBM, men til gengæld bliver vi en stor kunde. Det vil vi faktisk gerne prøve at være."

Kan I stille andre krav i den position?

"Det ved jeg ikke, om man kan sige. Vi får nok mere opmærksomhed hos NNIT. Men jeg oplever begge organisationer som meget professionelle."

Dansk og amerikansk mentalitet

Oplever du IBM som en dansk eller amerikansk virksomhed?

"Begge dele. Nogle elementer er amerikanske på godt og ondt, og i NNIT er det et mere dansk setup. Men Arla kan ikke klare sig med en leverandør, der kun kan operere i Danmark. Det har vi også lagt vægt på hos NNIT, der kan og vil servicere os ud over grænserne. Vi har jo forretninger i Sverige, England, Tyskland og en mængde andre steder. Det tror vi på, NNIT kan."

Gør det en forskel mentalitetsmæssigt om leverandøren er dansk elller amerikansk?

"Nej, hos IBM er vi serviceret af en dygtig dansk forretning, der er bakket op af en global organisation, når det er nødvendigt. Det vil vi nok ikke opleve i samme grad med NNIT. Man har en anden back up hos IBM, mens vi er lidt tættere på toppunktet i NNIT," siger Torben Fabrin.

Kan du sige noget om prisen?

"Ikke mere end det, der allerede har været fremme. Det er en stor kontrakt. Vi er enige om ikke at sige mere end det."

Læs også: IBM mister dansk stor-ordre til halv milliard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere