Artikel top billede

Hemmelig Apple-skrue var "socialt eksperiment"

En helt ny type asymmetrisk kærv på skruer i kommende Apple-produkter skulle angiveligt afholde brugerne fra at åbne hardwaren og rode med indmaden. Nu er sandheden om skruen kommet frem.

Gæsterne på it-nyhedssites vader i disse dage til knæene i historier om en kommende iPhone 5 (en rygtestrøm, som ComON naturligvis holder sig for god til at svømme i).

For nylig kunne man på sites som Macworld og Wired samt en masse andre mindre kendte steder og på blogs og i Twitter-universet læse historien om en ny type skrue, som Apple agtede at anvende i sine kommende produkter.

Skruen var udstyret med en helt ny og speciel type kærv, som ingen kendt skruetækker ville kunne dreje.

"Apple arbejder måske med en tophemmelig asymmetrisk skrue, som kan holde dig ude af dine devices for evigt," bekendtgjorde bloggen Cult of Mac, der var det første sted, hvor historien blev bragt. 

Men som den opmærksomme ComON-læser formentligt har gættet for længst, er den hemmelige skrue et fupnummer.

Bagmændene bag historien har stået frem og fortalt, at de kun uploadede et konstrueret foto med og en manipuleret email til Reddit for at se, hvordan rygte-historier breder sig på nettet.

Det var udelukkende et socialt eksperiment, forklarer Lukasz Lindell fra det svenske webproduktionsfirma Day4. Det var dette firma, som ifølge denne blog stod bag hele den forskruede løgnehistorie.

Svenskerne har, siden skrue-historien kom frem, holdt omhyggeligt øje med, hvordan den udviklede sig på nettet. Generelt tog de medier, der gengav historien, forbehold ved at understrege, at der var tale om et "rygte". Men at dømme efter kommentarerne under artikler tog læserne ikke disse forbehold til sig. De opfattede generelt nyheden som faktuel, skriver Lukasz Lindell.

Spørgsmålet er så, om svenskernes lille mediestunt er stort nok til at få læsere og netjournalister til at forsøge at blive mere kritiske.

Svaret blæser i vinden, for samtidig fortsætter mængden af "nyheder" om teknikken i den næste telefon fra hemmelighedsfulde Apple - eller den seneste dims fra firma X - som en medie-skrue uden ende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere