Artikel top billede

Små forhandlere under pres: Regninger bliver ikke betalt til tiden

Virksomheder er længe om at betale deres regninger. Det presser især mindre forhandlere og sætter fart i konsolideringen.

For små forhandlere er det rigtig surt. Virksomhederne betaler ikke deres regninger til tiden.  Det viser en undersøgelse foretaget af kreditforsikringsgiganten Euler Hermes.

De sene betalinger er et generelt billede over hele Europa. Og det skal for en retfærdigheds skyld pointeres, at det er langt mere udbredt i Sydeuropa end i Danmark. Faktisk tager det dobbelt så lang tid at betale en regning i Spanien som i Danmark.

Ikke desto mindre er det et stigende problem også herhjemme, fortæller Peter Hecht-Hansen, der er direktør for Euler Hermes i Danmark.

"Det presser hele vejen ned gennem systemet," siger han og påpeger, at det også kan være med til at skævvride markedet.

De nye tal fra Euler Hermes viser, at gennemsnitstiden for en betalt regning indenfor it-services i Danmark eksempelvis ligger på 54 dage - det vil sige knap to måneder, hvor den aftale betalingstid typisk er på 30 dage.

"Det er de store firmaer, der har de bedste muligheder for at insistere på længere kreditter. Omvendt er det meget svært for mindre leverandører at sige nej til store kunder. Og det er skidt, hvis man i forvejen er presset på omsætningen," siger Peter Hecht-Hansen.

Selv om Peter Hecht-Hansen ikke specifikt vil kommentere på it-kanalen, så påpeger han, at brancher med lave marginaler, er særligt udsatte.

"Når det finansielle system er under pres, må virksomhederne lede efter andre muligheder for at finansiere driften. Der er en mulighed for at kræve længere leverandørkreditter, men der er de store virksomheder i en langt bedre situation end de små," siger han og forsætter:

"Derfor kan de små spillere blive tvunget til at gå sammen med andre. Det fører til konsolidering. Det skred er sket gennem hele kriseforløbet. Danmarks udfordring er, at virksomhederne mangler omsætning. Der vil være en yderst beskeden økonomisk vækst de kommende år. Det skal de store nok finde ud af at tackle. Det bliver de små og mellemstore, som i forvejen kæmper med at opnå kritisk masse og omsætning, som lider under det her."

Peter Hecht-Hansen forudser, at situationen vil fortsætte et stykke tid endnu. Også selv om dansk økonomi ser en smule bedre ud end mange andre landes.

"Danmarks økonomi går generelt godt sammenlignet med andre landes økonomier. Problemet er, at den danske økonomi er meget lille. Vi er derfor fuldstændig underlagt de store økonomier," konstaterer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer