Artikel top billede

Nu kommer iZettle til Android

Svenske iZettle har udviklet en iPhone-læseenhed til chipkort. Nu testes systemet også på Android.

I foråret kom svenske iZettle med sin mobile betalings-applikation og kortlæser i åben beta i Danmark, Norge og Finland. Den skal gøre det lettere at tage imod kortbetalinger på iPhone og iPad. Nu kommer iZettle også i en version til Android-enheder. Det skriver Techcrunch.

Kortlæseren bliver i øjeblikket testet sammen med udvalgte Android-enheder fra Samsung i Sverige. Der er tale om Samsung Galaxy SII, SIII og Galaxy Note.

Firmaet har distribueret 500 gratis kortlæsere til svenske Android-brugere og applikationen kan downloades gratis fra Samsung Apps (men ikke Google Play).

Det svenske firma har udviklet en betalingsløsning, der minder om Square i USA. Firmaet, der ledes af Twitter-medstifteren Jack Dorsey, tilbyder små moduler til iOS- og Android-telefoner, som privatpersoner så kan bruge til at modtage kortbetalinger. Den lille Square-enhed er gratis og sættes direkte til telefonens hovedtelefon-stik.

Men den afgørende ulempe ved systemet er, at det kun fungerer med magnetstriber; det er stadig meget udbredt i USA, men i andre dele af verden er man ved at skifte til chipkort. Det skyldes ikke mindst sikkerheden; det er sværere at kopiere indholdet fra en chip end en magnetstribe.

Hos iZettle har man udviklet en læseenhed til chipkort, der kan sættes direkte i en mobil enhed. Selve løsningen fungerer ligesom Square: pengene overføres direkte til bankkontoen og den person der betaler kan få tilsendt en kvittering per mail.

Det koster 2,75 pct. af salgssummen plus 1,5 kr. for hver transaktion. Firmaet understreger at man ikke gemmer følsomme data på den mobile enhed eller kortlæseren, og alle transaktioner er beskyttet med kryptering.

Ifølge tal fra IDC ligger Android nu på 60 pct. af alle smartphones og det forventes at denne platform også vil være dominerende i de kommende år.

Indtil videre er der ingen planer om at udvikle en version af iZettle til Windows-baserede telefoner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere