Artikel top billede

Derfor skal du bruge Facebook som arbejdsredskab

SOCIALE MEDIER: Tænk kundeservice, rekruttering, sælgerkontakt og samarbejde på en ny måde. De mange sociale medier har stort uudnyttet potentiale i en professionel kontekst.

Facebook kan mere end at holde dig opdateret om gamle studiekammeraters og kollegers liv. Det sociale medie kan såmænd også bruges som arbejdsredskab. Dog mener Andreas Johannsen der er specialist i sociale medier og strategisk kommunikation hos den digitale entreprenørvirksomhed Klean, at de sociale medier er misforståede i forretningsmæssig sammenhæng.

"Mange virksomheder tror, der er et stort potentiale i marketing via sociale medier. Jeg tror ikke nødvendigvis, at sociale medier er super stærke til markedsføring. Jeg tror mere på sociale medier brugt til rekruttering, netværk og positionering," siger han til CRN.

Andreas Johannsen fortæller og understreger flere gange, at sociale medier handler om relationer.

"For de fleste af de virksomheder, jeg arbejder med, giver det god mening. De bruger nemlig relationer i forvejen - ikke nødvendigvis på nettet, men de kender til at ansætte en medarbejder gennem netværk, altså nogen kender nogen, som passer godt til den her stilling," forklarer han.

Og for mange virksomheder er der mere mening i at arbejde med at fastholde og udbygge relationer med eksisterende kunder end at styrte rundt for at hverve en masse nye kunder gennem store kampagner. Så det er altså ikke marketing, du skal satse på i onlineuniverserne.

Her kan du bruge de sociale medier

"De sociale medier er et godt redskab til at arbejde med relationer, da de leverer en infrastruktur, der gør det lettere at kommunikere med og fastholde relationerne til flere kontakter, end du fysisk kan nå, hvis du skal køre eller ringe fra sted til sted," siger Andreas Johannsen.

Han eksemplificerer med et par tænkte LinkedIn-grupper, hvor forhandlere kan udveksle ideer, kunder kan komme med feedback til produkter, og distributører kan give forhandlerne tips til, hvordan de bedst muligt kan sælge et bestemt produkt.

"Sociale medier kan ikke fuldstændig erstatte de fysiske relationer, vi har med vores kunder og samarbejdsparter, men de kan være med til, at vi kan håndtere relationer i større skala, lettere og billigere," fortæller han videre.

Alle virksomheder er bygget på relationer - relationer til og mellem kunder, leverandører, forhandlere, medarbejdere, chefer og så videre. Det er derfor ikke kun eksterne relationer, der med fordel kan håndteres ved hjælp af onlinegrupper.

"De sociale medier kan også bruges internt. Sociale medier kan bruges til at dele viden, blive bedre, forbedre produkter og binde organisationen sammen. De sociale medier kan bruges på tidspunkter, hvor vi ikke nødvendigvis kan se hinanden, for eksempel hvis en virksomhed har mange kørende sælgere eller kontorer flere steder i landet," siger Andreas Johannsen.

Når først de professionelle netværk er etableret på de sociale medieplatforme, kan også bruges til meget andet. Rekruttering er oplagt. Kundeservice og support er muligheder.  Og positionering kommer helt af sig selv, hvis du er synlig og aktiv i relevante fora og grupper på de sociale medier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere