Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

CSC-system hos Skat gik ned trods speciel overvågning

Da et delsystem til revisorer på det CSC-leverede TastSelv-system gik i sort, skete det på trods af en særlig driftsovervågning fra Skat.

Læs også:
Skat udskød selvangivelser i to dage efter CSC-fejl

Da Skats TastSelv-system forud for årets udvidede selvangivelser gik ned for femte år i træk, til stor gene for landets revisorer, skete det til trods for, at myndigheden havde taget ekstra forholdsregler for at undgå nedbrud på det CSC-drevne it-system.

Det fortæller Steffen Normann Hansen, som er produktions-direktør hos Skat.

"Fordi vi har haft nogle dårlige oplevelser de andre år, har vi haft en helt speciel overvågning på driften af TastSelv og de underliggende systemer," siger han.

Hvordan nedbruddet så alligevel kunne ske, har han endnu ikke noget bud på. Men at myndigheden vil afkræve leverandøren en forklaring, ligger fast.

Overvågning stoppede totalnedbrud

Ifølge driftsdirektøren er det specifikt den specielle overvågning af systemet, der er skyld i, at det kun var den såkaldte autorisationsordning og ikke hele TastSelv, som gik ned.

"Det har hjulpet til, at det kun er autorisationsordningen, det er gået galt med den her gang," siger han.

Steffen Normann Hansen fortæller, at der var tale om en "specifik" og en "meget detaljeret" overvågning af systemet hele tiden.

Men når hele TastSelv ikke gik ned, så skyldes det simpelthen, at man har holdt øje med det?

"Den overvågning har resulteret i, at TastSelv som sådan ikke er gået ned og heller ikke NemID-ordningen," siger Steffen Normann Hansen.

Driftsdirektøren fortæller, at den specielle overvågning var sat i værk på baggrund af en risikovurdering, hvilket Skat gennemfører ved de store spidsbelastningsperioder.

Nedbruddet på autorisationsordningen under TastSelv-systemet betød, at Skat for femte år i træk var nødt til at udskyde den udvidede selvangivelse.

Ifølge Steffen Normann Hansen har myndigheden de senere år  haft generelle problemer med TastSelv-systemet, som har ført til udsættelser. Eksempelvis i 2011, 2010, 2009 og 2008.

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra CSC, men der er endnu ikke lykkedes.

Læs også:
Skat udskød selvangivelser i to dage efter CSC-fejl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere