TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

Artikel top billede

Nu har Silicon Valley fået sit eget reality-show

De er unge, rige og holder masser af fester. Følg livet i it-millionærernes mekka.

Et nyt reality-tv-show følger livet i Silicon Valley, hvor håbefulde iværksættere og stenrige it-sværvægtere udvikler morgendagens teknologi. Det nye show med arbejdstitlen "Silicon Valley" bliver filmet lige nu og skal sendes på amerikansk tv til vinter, skriver New York Times.

Nu skulle man tro, at it-folket glæder sig til at komme i rampelyset. Men reaktionerne har været meget blandede. Inspirationen kommer blandt andet fra den Oscar-belønnede film "The Social Network", som kastede et tvivlsomt lys på Facebook's tidlige dage.

Filmen antyder at Mark Zuckerberg startede Facebook for at score piger - og ikke for at ændre verden.

Nu frygter man i Silicon Valley, at tv-showet også kommer til at handle om sex, glimmer og fester og dermed fjerner den respekt, som ellers hersker omkring det amerikanske it-mekka.

En af producenterne bag serien er ingen ringere end Randi Zuckerberg, søster til Mark Zuckerberg, der stoppede hos Facebook sidste år. I et langt indlæg på Facebook skriver hun, at showet skal inspirere iværksættere til at jagte den amerikanske drøm.

"Vil der være drama? Selvfølgelig! Silicon Valley er fyldt med spændende drama. Vil der være konflikter? Selvfølgelig! Iværksættere har konflikter hver eneste dag. Vil det udstille hver eneste detalje af livet som startup? Selvfølgelig ikke. Det er reality-tv, ikke en dokumentar-udsendelse. Showet skal ikke repræsentere hele Silicon Valley, men give os mulighed for at følge nogle få unge mennesker," skriver hun.

Det nye tv-show kommer på et tidspunkt, hvor Silicon Valley er midt i en ny guldfeber. Facebook er netop gået på børsen og har skabt masser af nye millionærer, unge firmaer bliver handlet til svimlende beløb, og alle er på jagt efter den næste gode ide.

Samtidig er it-milliardærerne også blevet godt stof til sladder-spalterne. Mark Zuckerbergs bryllup med Priscilla Chan kom på forsiden af mange kulørte blade og deres bryllupsrejse blev fulgt intenst af paparazzi-fotografer - som om det var Brad Pitt og Angelina Jolie.

Så hjælper det også, at den nye garde af unge it-superrige er mere farverige og interessante end de gamle it-ikoner som Bill Gates og Steve Jobs, som har været meget lukkede omkring deres privatliv og ikke har leveret meget stof til sladder-pressen i tidens løb.

Mange af de nye it-iværksættere søger tværtimod denne opmærksomhed og hjælper selv til ved at lægge masser af billeder ud på deres Facebook-profiler. Så man kunne spekulere på, at de håber at kunne omsætte denne interesse for deres privatliv til investeringer i deres virksomheder og projekter.

Det gælder sandsynligvis også for det nye tv-show, hvor de unge iværksættere - succes eller ej - ihvertfald er sikret berømmelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere