Artikel top billede

Sådan fandt landets største netbutik løsning på Dibs-nedbrud

Smartguy-direktør Nicolai Kærgaard ville ikke vente på at gå konkurs under dagelangt Dibs-nedbrud, der blokerede for net-betalinger. Se hvordan selskabet fandt en vej ud af problemet.

Læs også

Danske netbetalinger i knæ: it-fejl blokerer.

Danske netbutikker raser: Kæmpe-koks koster os kassen.

"Vi kunne se, at det så risikabelt ud hos Dibs. Det lignede ikke et normalt nedbrud."

Sådan siger Nicolai Kærgaard, direktør hos den store net-tøjbutik Smartguy om det nedbrud, der søndag ramte Dibs på et meget uheldigt tidspunkt for direktøren.

"Det er rigtig skidt, specielt når der kommer run på om aftenen mellem 20 og 22 først på måneden, hvor folk lige har fået deres løn. Det er der, at folk køber, og derfor mister vi en masse ordrer."

Smartguy er ikke alene med kritikken af Dibs. Også andre handlende er utilfredse. Det kan du læse mere om her

Skifter lynhurtigt

"Det er selvfølgelig helt forfærdeligt," siger Smartguy-direktøren, der på grund af diverse interne fail-over systemer ikke mener at være blandt de værst ramt af det store nedbrud.

Alligevel har han som en direkte følge af nedbruddet valgt at vende Dibs ryggen og skifte betalingsleverandør.

Og skiftet er foregået meget hurtigt.

Allerede mandag havde firmaets netbutikker ved hjælp af digitale kontrakter og egne kodere routet om fra Dibs til udbydere i England og Irland, Barclays, Irish Allied og Global Collect.

"Det er kun muligt, fordi vi har nogle super folk siddende, som lavede vores løsning om. Det er jo grundmotoren i hele vores maskineri," siger Nicolai Kærgaard.

Klargjorde redundans

Han fortæller, at firmaet et stykke tid har arbejdet på at blive redundante i forhold til Dibs. Derfor kunne han fremskynde processen, som dog kommer til at løbe op økonomisk.

Hvor meget vil han ikke fortælle.

"Vi havde nogle kontakter i forvejen, som vi kunne ekspedere rimeligt hurtigt," siger direktøren, der allerede har delt tredive visitkort ud til konkurrenter, der vil høre om flytningen.

Blandt andet fik firmaet flyttet nogle såkaldte indløsningsaftaler meget hurtigt, hvorefter 10 mand programmerede i to timer om mandagen.

"Men vi arbejdede til klokken 24 alle sammen i går. Et er, at man kan tage en betaling. Noget andet er, at vi kunne tjekke, at der ikke er svindlet ved at cleare op i mod vores betalingssystem og den slags," siger Nicolai Kærgaard.

Fortryder intet

Ændringerne har stor indflydelse på hele driften og rammer warehouse, pakkeafdeling og finansafdelingen, forklarer direktøren.

"Det er klart, at det er noget rigtig rod at skulle gøre det så hurtigt. Det flyder jo med følgeskader, som vi så rydder op nu," siger han.

Men han fortryder ikke skiftet, som han mener, at han var nødt til at foretage på grund af nedbruddet hos Dibs.

"Man kan jo ikke bare sidde og vente på at gå konkurs, det er klart," siger Nicolai Kærgaard.

Hos Dibs meddelte COO Jacob Raavig tirsdag eftermiddag, at systemerne igen kører normalt.

Læs også

Danske netbetalinger i knæ: it-fejl blokerer.

Danske netbutikker raser: Kæmpe-koks koster os kassen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere