Artikel top billede

Ny TDC-topchef: Her er min plan med TDC

TDC's nye topchef, Carsten Dilling, har har en række mål, han vil realisere i den kommende tid.

Læs også:

TDC udnævner ny topchef - her er han

Her er TDC's planer med Carsten Dilling som topchef

Efter forhandlinger med TDC's bestyrelse hele weekenden kunne Carsten Dilling i morges sætte den endelige underskrift på papiret.

En underskrift, der sender ham fra posten som koncerndirektør for TDC Operations et ikke ubetydeligt trin op ad karrierestigen til posten som TDC's topchef i stedet for Henrik Poulsen.

Han sagde op tildigere på året til fordel for jobbet som topchef hos Dong.   

Carsten Dilling bekræfter, i lighed med flere andre, at valget af ham symboliserer stabilitet. For TDC's kurs er for længst udstukket, og den har Carsten Dilling ingen intentioner om at rokke ved.

"Den helt afgørende ting for mig er at fortsætte med at eksekvere den handlingsplan, vi lavede tilbage i 2010 i forbindelse med børsintroduktionen, hvor vi lovede vores investorer et resultatmæssigt godt kørende TDC. Jeg er ikke færdig med at føre den plan ud i livet," lyder det fra den nye topchef.

Her vil han sætte ind

Han fortæller, at der til efteråret vil komme en revision af handlingsplanen, men vil dog godt løfte sløret for et par af de ting, der vil blive sat yderligere fokus på.

Blandt andet en fortsat forbedring af TDC's image.

"Hovedomdrejningspunktet for os er kundeoplevelsen. Enhver TDC-ansat skal være besat af at levere en sublim oplevelse for kunderne."

"Vi er nået ganske langt, men vi skal til at brede det ud til vores salgskanaler og i forbindelse med lancering af nye produkter. Kunder skal betjenes på den samme konsistente, gode måde."

"Vi har rigtig gode muligheder for at differentiere os, for det er noget, telebranchen generelt ikke er gode til."

Han nævner desuden sidste uges 800-megahertz auktion, hvor TDC kom ud som den store vinder, samt de generelle investeringer i udbygningen af netværk, som noget der vil få enorm fokus.

"Med vores resultat i auktionen har vi fået skabt et fantastisk grundlag for at bygge et super mobilt netværk for kunderne. Det gives os helt utrolige muligheder i forhold til konkurrenterne."

"Man vil i de næste par år komme til at se TDC differentiere sig og lægge markant afstand til konkurrenterne, når vi ser på mobilt netværkskvalitet."

I forhold til TDC's fiberstrategi kan danskerne dog ikke umiddelbart vente sig mange ændringer, selv om TDC flere gange er blevet kritiseret for at sylte fiberudrulningen i København.

Den nye TDC-direktørs tanker om fiber

Læs også:

TDC udnævner ny topchef - her er han

Her er TDC's planer med Carsten Dilling som topchef

"Vi tror meget på fiber og er afgjort dem, der bygger mest fiber i landet. Men vi prøver at gøre det så intelligent som muligt, så vi kan bruge pengene på hele tiden at være foran det, kunderne efterspørger," fortæller Carsten Dilling og uddyber:

"Vi kører fiber helt ud til husstanden, hvor det er praktisk. Men andre steder vil vi satse på at få fiber så langt frem, og så kører vi kobber det sidste stykke," siger han og tilføjer, at der er flere nye kobberteknologier på vej, der øger hastigheden.

Med kursen udstukket bliver det ifølge ham selv de færreste, der kommer til at mærke udskiftningen. Nok mest medarbejderne.

"Jeg er måske en anelse mere pågående og direkte i faconen. Men ellers vil der ikke være den store forskel," lyder det fra Carsten Dilling.

På spørgsmålet om hvad han ser som sin største svaghed i forhold til sit nye job, tøver han ikke længe.

"Jeg er nok kendt som en af de mest utålmodige ledere i TDC. Det er klart, at jeg må prøve at se, om jeg kan bruge det, hvor jeg kan og så ellers tage lidt at trykket af de steder, det kan blive for meget. Men jeg er ufattelig utålmodig," lyder det ærligt fra den nye TDC-chef.

Han første konkrete opgave bliver at finde en afløser til jobbet som koncerndirektør for TDC Operations. En opgave, han forventer at have løst inden sommerferien for alvor går i gang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere