Artikel top billede

Rapport: Uhyrlige arbejdsforhold på Apples kinesiske fabrikker

Foxconn er langt fra den eneste af Apples mange leverandører i Kina, hvor arbejdsforholdene er kritisable. 150 timers overarbejde pr. måned er meget almindeligt.

Computerworld News Service: Mens Foxconn arbejder på at forbedre arbejdsforholdene, foregår der alvorlige brud på arbejdernes rettigheder hos Apples andre leverandører i Kina, påpeger nonprofit-organisationen China Labor Watch, der arbejder for kinesiske arbejderes rettigheder i forbindelse med globaliseringen.

Arbejdsforholdene ved Foxconn er stadig langt fra tilfredsstillende, skriver Li Qiang, der er administrerende direktør for China Labor Watch, i et brev til Apples topchef, Tim Cook, vedlagt en rapport på 132 sider (pdf), der fremlægger en undersøgelse foretaget af organisationen. Foxconn behandler dog sine arbejdere bedre end visse andre af Apples leverandører i Kina, tilføjer Qiang.

Arbejderne hos Apples leverandører i Kina har dårlige arbejdsbetingelser i den forstand, at de tvinges til overarbejde udover de lovbestemte grænser, får meget lave lønninger og udsættes for farlige arbejdsforhold, fremhæves det i rapporten, der blev offentliggjort onsdag.

Undersøgelsen af andre af Apples leverandører i Kina afslører, at det ikke kun er hos Foxconn, der sker alvorlige arbejdsrelaterede skader, og at arbejderne begår selvmord, men at disse ting forekommer i hele Apples forsyningskæde, skriver Li i rapportens introduktion.

Arbejderne, der fremstiller Apples produkter, kom tidligere i år i mediernes søgelys, efter at en kritisk artikel i New York Times beskrev de dårlige arbejdsforhold på de kinesiske fabrikker.

Fair Labor Association gennemførte en månedslang undersøgelse af Foxconns fabrikker og offentliggjorde i marts en rapport, der afslørede underbetaling, mishandling af arbejderne samt overtrædelser af sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger. Ud fra anbefalingerne i denne rapport lovede Foxconn og Apple at iværksætte initiativer for at imødegå problemerne.

I en rapport fra maj beskriver Students and Scholars Against Corporate Misbehavior fra Hongkong, at arbejderne ved Foxconn, der producerer Apple-produkter såsom iPad og iPhone, arbejdede op til 80 timer om ugen i april op til udgivelsen af den nye iPad.

Undersøgelsen fra China Labor Watch af 10 fabrikker tilhørende Apples leverandører i perioden fra januar til april fandt omfattende brug af "udsendte arbejdere" (såkaldte dispatched workers), der ikke har noget formelt ansættelsesforhold til de fabrikker, hvor de arbejder, men har i stedet skrevet kontrakt med såkaldte "udsendelses-firmaer," der fungerer som mellemled.

På nær Foxconn i Shenzhen, som ansatte alle sine udsendte arbejdere direkte i 2011, brugte alle de andre undersøgte fabrikker udsendt arbejdskraft, der ifølge rapporten udgjorde op mod 90 procent af den samlede arbejdskraft på fabrikkerne i Suzhou. I Shenzhen var andelen af udsendt arbejdskraft nede på 70 procent.

Ofte ender arbejderne ifølge rapporten med at skrive kontrakt med et af disse udsendelses-firmaer, som de måske ingenting kender til, i stedet for med den fabrik hvor de søger arbejde. Og ofte tror arbejderne fejlagtigt i disse tilfælde, at de faktisk er ansat direkte af fabrikken.

Denne brug af udsendt arbejdskraft gør det muligt for fabrikkerne at forhindre arbejderne i at danne fagforeninger, og blot hyre arbejderne på kort sigt uden at skulle betale fratrædelsesgodtgørelse, mens de også slipper for ansvaret i tilfælde af arbejdsskader.

For udsendte arbejdere er der ifølge rapporten ingen begrænsning med hensyn til mængden af overarbejde. Nogle har mere end 150 timers overarbejde hver måned, hvilket er en voldsom overskridelse af Kinas lovbestemte grænse på 36 timers overarbejde per måned.

Der er ifølge rapporten fra China Labor Watch brug for særlig opmærksomhed på udsendt arbejdskraft, fordi det ikke er noget, som Apple påtaler i sine statusrapporter om leverandøransvarlighed (pdf), og fordi denne praksis i væsentlig grad påvirker arbejdernes rettigheder. Hvis Apple tog højde for dette problem, ville antallet af leverandørfabrikker, der lever op til Apples standarder, falde anseeligt, tilføjes det i rapporten.

I China Labor Watchs rapport bemærkes det også, at brugen af disse mellemled i adgangen til arbejdskraft til en vis grad sker på grund af mangel på arbejdskraft i området, men også fordi det gør det muligt for fabrikkerne hurtigt at hente flere arbejdere ind, hvis efterspørgslen pludseligt stiger i et uforudsigeligt marked. "Med rekrutteringssteder på hvert gadehjørne kan rekrutteringsbureauerne på ingen tid samle store grupper af arbejdere," står der i rapporten.

Som del af et igangværende initiativ med det formål at styrke leverandørernes ansvarlighed har Apple foretaget grundige gennemgange af alle fabrikkerne i China Labor Watchs rapport. Syv af disse inspektioner er foregået inden for de senste 12 måneder, og der vil efter planen blive fulgt op med nye inspektioner adskillige af disse steder i løbet af sommeren.

Visse steder fandt inspektørerne problemer såsom de, der beskrives af China Labor Watch, heriblandt brud på reglerne om overarbejde.

Der er ifølge Apple blevet stillet krav til leverandørerne om at imødegå disse problemer. "I de sidste fem måneder har vi holdt øje med antallet af arbejdstimer for over 700.000 arbejdere i hele vores forsyningskæde, og resultaterne er tilgængelige på vores website. I sidste måned kunne vi se, at 95 procent var i overensstemmelse med vores etiske regler, som begrænser arbejdsugen til 60 timer."

Foxconn har ikke svaret på en henvendelse om at kommentere.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren