Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Nyt udviklerværktøj til Office XP fra Microsoft

Udviklere kan på Internet hente en gratis værktøjspakke til programmering og anvendelse af Smart Tags i Office XP. Med Smart Tags kan man linke fra dokumenter til programfunktioner.

Smart Tags

Microsoft lancerer en ny teknik til at koble informationer og programfunktioner i Office XP, kaldet Smart Tags. Udviklere kan på Internet gratis hente en værktøjspakke til anvende Smart Tags.

Smart Tags er en nyhed, som Microsoft introducerer sammen med Office XP. Det er links, der kan koble indhold i Office-dokumenter sammen med relateret indhold, som befinder sig på servere, web-sider og i filer. For eksempel kan de bruges i et Word-dokument, hvor der står fakturanumre. Med Smart Tag kan der udføres kontrol af fakturanumre, vises status eller vise leverandørens web-sted, uden at brugeren skal starte andre applikationer.

Tags er koder i dokumenter og data, der angiver, hvordan informationer skal behandles. Smart Tags ligner hyperlinks, som kendes i det klassiske web-sprog HTML. Men Microsoft har udvidet sine nye tags på to punkter:

  • Smart Tags har automatisk genkendelse af data typer
  • Smart Tags er tættere koblet til COM-baserede funktioner og operationer

    Her skal det bemærkes, at COM, Component Object Model, er Microsofts grundlæggende arkitektur for programobjekter. For så vidt giver Smart Tags en dynamisk kobling mellem dokumenters informationer og programmers handlinger.

    Download SDK

    Download Microsoft Office XP Smart Tag SDK

    Microsoft har lavet et Software Development Kit (SDK) til dem, der vil starte på at arbejde med Smart Tags. Denne udviklerpakke, Microsofts Office XP Smart Tag SDK, indeholder dokumentation og kodeeksempler, så du kan komme i gang med at bruge det.

    SDK'et indeholder referencedokumentation af programmeringsinterfacet (API) til ISmartTagAction og ISmartTagRecognizer. Pakken indeholder anvisning til at bygge en simpel smart tag DLL i Microsofts Visual Basic samt i Microsofts Visual C++. Udviklerne hjælpes på vej med tutorial og eksempler.

    Men der er også anvisning på at bruge Smart Tags uden brug af programmering, idet der bruges XML. Desuden kan Smart Tags indsættes direkte i web-sider.

    Du finder download af Smart Tag Software Development Kit på adressen her:
    http://www.msdn.microsoft.com/office/. Det skal bemærkes, at du kan ikke installere værktøjspakken med mindre, at du som minimum allerede har Office 2000 installeret.

    Microsoft oplyser, at der i dag er flere end 2,6 millioner udviklere til Office platformen.

    Office XP og Web komponenter

    Office XP

    Office XP indeholder andre nye muligheder end de beskrevne Smart Tags. Microsoft kommer også med:

  • XML understøttelse. Office XP kan bruge XML som filformat i Excel og Access. Med XML-understøttelse kan Office XP og dokumenterne herfra integreres med andre XML-baserede applikationer.

  • Office Web komponenter. Med nye web-funktioner kan virksomhederne bruge Excel regneark, grafer og pivot tabeller i web-applikationer. Web komponenterne kobler Office-dokumenter til web-anvendelser, så der er mindre behov for at ændre format og koder til web-brug. Dokumenterne kan lægges på et intranet, hvor medarbejderne kan redigere og analysere dem via et web-interface.

    Web komponenter

    Web komponenter introducerede Microsoft i Office 2000. Der er tale om en samling ActiveX-kontroller, som kan bruges til funktionel håndtering af regneark, grafer og andre data i web-sider. Når browseren Internet Explorer viser dokumenter, der indeholder Office Web komponenter, så kan du i browseren arbejde aktivt med dataene - det vil sige, at du har mulighed for redigering, sortering, zoom og ændre fremvisning af informationer. Funktionaliteten hertil ligger i Web komponenterne med deres ActiveX-kontroller.

    Office Web komponenter er programmérbare, så udviklere kan anvende dem til at lave interaktive web-sider. Microsoft oplyser, at komponenterne kan programmeres i mange forskellige udviklingværktøjer herunder Microsoft FrontPage, Access data access pages og Visual Basic. Office Web komponenter kan publiseres direkte fra Microsoft Excel med minimalt arbejde.

    Der er tre komponenter: Spreadsheet Component, Chart Component og PivotTable Component. Hver af disse komponenter har tilknyttet en ActiveX-kontrol og objekter.

    Hertil kommer en fjerde ActiveX-kontrol, som kaldes Data Source control. Den bruges i Access til at koble de andre komponenter sammen med deres datakilder. Alle Office Web komponenter og Data Source control ligger i en og samme DLL (Msowc.dll).




  • Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Also A/S
    Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    BI Excellence Day 2025

    Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

    30. april 2025 | Læs mere


    Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

    Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

    05. maj 2025 | Læs mere


    Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

    Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

    06. maj 2025 | Læs mere