Computerworld News Service: Efter inspiration fra Apple er verdens øvrige pc-producenter nu begyndt at anvende metalkabinetter til deres bærbare.
Men der er opstået knaphed på slanke metalpaneler i leverancekæden og det er Apples skyld.
Hvad værre er for de trængte pc-producenter, der i stigende grad dropper yderklædning af plastisk til fordel for de mere populære metalkabinetter, så har Apple lagt beslag på størstedelen af leverancekædens kapacitet.
På trods af at have investeret i nye CNC-maskiner er det ifølge DigiTimes usandsynligt, at de to største producenter af metalkabinetter, Catcher Technology og Foxconn, vil kunne imødekomme efterspørgslen i år.
Apple har især opkøbt partier til MacBook-modellerne, der tæller MacBook Pro og MacBook Air.
Det er ikke første gang, at der er meldinger fremme om, at Apple sidder tungt på de asiatiske forsyningskæder af metal-kabinetter til bærbare computere.
I august sidste år var der også meldinger fremme om, at Apples konkurrenter var nødt til at se sig om efter alternativer, fordi Apple sad særdeles tungt på de ret begrænsede mængder kabinetter af magnesium-aluminium.
Oversat af Thomas Bøndergaard