TOPNYHED:Netcompany køber bankcentralen SDC for en milliard kroner

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kommuner i gang med gigantudbud af KMD's guldkalve

Kommuner forventer massive besparelser på udbud af KMD's monopolsystemer. Se listen over firmaer, der har luret på udbuddet.

Læs også:
Kommuner: Nu skal det være slut med KMD's monopol

Sådan vil du kunne byde på byde på de fede kommune-ordrer

KMD's monopolsystem til kontantshjælpsområdet skal i udbud.

Således har kommunernes it-selskab, Kombit, netop udsendt en såkaldt forhåndsmeddelelse om udbuddet.

Den kan du læse her.

"Formålet med projekt Kommunernes Ydelsessystem er at etablere en fælleskommunal it-understøttelse af kontanthjælpsområdet, som afløser for kommunernes brug af "KMD Aktiv"," skriver Kombit videre på sin hjemmeside.

40 procent billigere

Og af Kombit's materiale fremgår det videre, at der skulle være mange penge at spare for kommunerne.

En af målsætningerne lyder således: "at sikre kommunerne minimum 40 procent lavere gennemsnitlige it-udgifter på kontanthjælpsområdet, samt afløfte kommunernes udbudspligt".

Tidsplanen er i øvrigt, at det meste af 2012 vil blive brugt på at specificere det nye system ved hjælp af input fra diverse aktører.

I første halvdel af 2013 forventer Kombit at udpege leverandøren og udrulingen vil ske "i løbet af vinteren 2014/2015", fremgår det.

Stor udbudsplan

I 2011 betalte kommunerne tilsammen 1,1 milliard kroner for diverse monopol-systemer fra KMD.

Kombit har imidlertid lavet en udbudsplan på området, så alt kommer i spil.

Faktisk har Kombit tidligere vurderet, at kommunerne forventer at spare over 300 millioner kroner om året på at sende monopolsystemerne i udbud.

I øvrigt er KMD angiveligt midt i en salgsproces, der dog lader til at være sat på stand by, men hvor købere unægteligt vil følge de kommende udbud nøje.

KMD's suverænt største kunde er netop landets kommuner.

Men en stribe af KMD's konkurrenter lurer på udbuddet om kontantshjælpsudbuddet.

Læs hvilke firmaer på næste side.

Her er de potentielle leverandører

Kombit afholdte et informationsmøde om det nye kontanthjælpssystem i efteråret 2011.

Og her er listen over potentielle leverandører af systemet, der deltog i mødet:

- Accenture.

- Cap Gemini.

- EG.

- IBM.

- KMD.

- Logica.

- Medialogic.

- NEMA.

- Netcompany.

- NNIT.

- Oracle.

- Scanjour.

- Schultz.

- Steria.

- Systematic.

- Tieto

- Traen.

- Visma Sirius.

Kilde: Kombits hjemmeside.

I juni 2012 har der desuden været en stribe bilateriale leverandør-møder hos Kombit med fokus på teknik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere