Artikel top billede

Gennembrud: Sådan forbedrer du din by med et par klik

En ny trend med borgerservice over mobiltelefonen er for alvor slået igennem i landets største byer. Læs her, hvordan du kan være med til at forbedre din by med få klik på mobilen.

Læs også:
Sådan indsamler Røde Kors data under katastrofer

Er du parat til crowdsourcing?

Din mobiltelefon skal fremover hjælpe kommunerne med at forbedre deres veje, bygninger og affaldsafhentning.

For ude i de danske kommuner pibler det frem med apps, hvor borgerne kan tage billeder af eksempelvis huller i vejen, sende billedet til kommunen, som derefter opretter en sag på anmeldelserne for siden at udbedre skaderne.

Københavns Kommune lancerede i sidste måned sin app, Giv et Praj KBH, til iPhone- og Android-brugere, som kan bruges til at rapportere alt fra problemer med veje til tilskadekomne dyr på gader og stræder i lighed med, at løsningen også findes på nettet.

I skrivende stund har 450 Android-brugere og 1.114 iPhone-brugere hentet app'en, hvorefter de kan gå i gang med at tage billeder af fejl og skader og derefter sende billederne til kommunen.

De GPS-kodede billeder bliver via app'en sendt direkte ind til de relevante driftsenheder, der sender en status tilbage til borgerne, som derefter kan følge sagens udvikling på deres smartphones.

København satser to millioner kroner

I skrivende stund har Københavns Kommune med godt en halv million indbyggere modtaget 2.454 sager heraf 581 praj over mobil-app'en, der er leveret af selskabet Grontmij.

Kommunen har udbedret og afsluttet 1.349 sager, påbegyndt fejlretningen af 554 forhold, mens 425 projekter endnu ikke er sparket i gang. 126 sager er blevet slettet som følge af borgernes dobbeltdækning af allerede rapporterede skader.

"København er en nedslidt by med mange problemer, og derfor er det en stor hjælp, at borgerne hjælper os med at rapportere om problemerne på en måde, så borgerne selv kan følge med i udviklingen," forklarer Niels Tørsløv der er chef for Center for Trafik i Københavns Kommune.

Han fortæller, at kommunen i første omgang har sat to millioner kroner af til at fikse de problemer, som borgerne melder ind med.

"Fremover kunne man godt forestille sig, at app'en bliver videreudviklet til at kunne håndtere trafikale problemer, så man kunne advare andre bilister i København om kø-dannelser og den slags ting," siger Niels Tørslev om potentielle videreudviklingsmuligheder.

35 kommuner er med på et praj

En af leverandørerne af de kommunale app-løsninger er Intergraph, som oplyser til Computerworld, at selskabets løsning cirka et år efter lanceringen er blevet solgt til 35 kommuner.

Kommunerne starter oftest med at vælge den gratis bronze-løsning, der samler prajene op en gang i døgnet og derpå mailer kommunen med borger-tips.

"Typisk går de større kommuner så over på guld-løsningen, som de kan integrere i deres backend og facility management systemer, så de kan arbejde mere professionelt med de indsamlede data," forklarer Mads Bjørn-Møldrup, der er manager for security, government og infrastructure hos Intergraph Danmark.

Intergraph kan via sine systemer se, at der i gennemsnit kommer 100 anmeldelser om dagen fra borgerne til de 35 kommunale kunder, som så sender en status tilbage til borgerne om, hvad der sker med hullerne, skadedyrene og uønsket graffiti.

"Kongstanken er, at borgerne har én løsning til det offentlige, som så kan guides videre til den relevante afdeling i den relevante kommune eller forsyningsselskab," siger Mads Bjørn-Møldrup fra Intergraph, der med de seneste års skybrud har fået et selskab som Dong med på sit kundeportefølje.

Problemerne med hullerne i Århus

Udover en tredjedel af de danske kommuner som kunder har Intergraph solgt sin praj-løsning med samme backend og app-funktionalitet til 11 andre lande med New Zealand som det nyeste skud på stammen.

Et hul i kommunens information

Det er dog ikke kun Grontmij og Intergraph, der har udviklet løsninger, som borgerne kan hjælpe kommunerne med at udbedre huller i vejene.

Også software-firmaet Miracle har en løsning på banen, der med det mundrette navn hulivejen.dk er en oversigt over, hvor mange huller i vejene borgerne indrapporterer til kommunen, mens borgerne kan holde øje med, hvad kommunen gør for at lapper hullerne.

Produktet har dog ikke slået til, da det kun er Århus Kommune, som gik med på løsningen undervejs i udviklingsfasen, selvom Århus i dag ikke betaler eller bruger funktionaliteten på sitet.

"Jeg tror, at den manglende interesse skyldes, at oversigten viser noget om, at når en borger rapporterer et problem, så skal kommunen også ud og gøre noget ved det bagefter," siger projektchef for Miracles Århus-kontor, Simon Møgelvang Bang.

Kan ikke overskue bruger-feedback

Afdelingsingeniør Jens Bruun Jensen fra Trafik og Vej i Århus Kommune fortæller, at kommunen løbende samler informationer ind fra borgerne omkring fejl og skader fra en god håndfuld hjemmesider inklusiv hulivejen.dk, Giv et praj og sit eget site.

Kommunen kan dog ifølge Jens Bruun Jensen ikke gabe over at skrive specificerede tilbagemeldinger til borgerne, udover eksempelvis Giv et prajs autosvar, om at kommunen har modtaget en anmeldelse og lover udbedring snarest muligt.

"Anmeldelserne fra borgerne hjælper os rigtig meget, for vi er jo ikke ude på alle veje. Og så må vi bare forsøge at favne alle de apps, der er til rådighed på markedet. Så du kan sige, at vi bruger anmeldelserne, men ikke systemerne," forklarer han.

Huller i vejen er åbenbart også en omfattende affære i Smilets By.

Efter den hårde vinter i 2010 tog Jens Bruun Jensen sammen med sine syv kolleger ud i en halv uges tid for at finde og rapportere huller på kommunale veje. Samlet fandt Trafik og Vej-medarbejderne knap 9.000 huller i vejene.

Samtidig gør det ikke situationen mindre kompleks af, at Århus modsat København ikke har sin egen entreprenørafdeling, der kan køre ud og lappe mindre huller.

Den slags udbedringer skal i udbud hos en ekstern entreprenør, og det sker som oftest ved, at kommunen løbende samler op på hullerne. Når der er tid og overskud får entreprenøren så en lang liste med huller til reparation.

"Al den slags kan vi jo ikke skrive til borgerne. Trafikfarlige huller reparerer vi selvfølgelig med det samme, men det er lidt vanskeligt for os som myndighed at overvåge og melde til borgerne om, hvordan kommunen udfører samtlige fejlretninger," forklarer Jens Bruun Jensen fra Århus Kommune.

Læs også:
Sådan indsamler Røde Kors data under katastrofer

Er du parat til crowdsourcing?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere