Læs også:
Sådan indsamler Røde Kors data under katastrofer
Er du parat til crowdsourcing?
Din mobiltelefon skal fremover hjælpe kommunerne med at forbedre deres veje, bygninger og affaldsafhentning.
For ude i de danske kommuner pibler det frem med apps, hvor borgerne kan tage billeder af eksempelvis huller i vejen, sende billedet til kommunen, som derefter opretter en sag på anmeldelserne for siden at udbedre skaderne.
Københavns Kommune lancerede i sidste måned sin app, Giv et Praj KBH, til iPhone- og Android-brugere, som kan bruges til at rapportere alt fra problemer med veje til tilskadekomne dyr på gader og stræder i lighed med, at løsningen også findes på nettet.
I skrivende stund har 450 Android-brugere og 1.114 iPhone-brugere hentet app'en, hvorefter de kan gå i gang med at tage billeder af fejl og skader og derefter sende billederne til kommunen.
De GPS-kodede billeder bliver via app'en sendt direkte ind til de relevante driftsenheder, der sender en status tilbage til borgerne, som derefter kan følge sagens udvikling på deres smartphones.
København satser to millioner kroner
I skrivende stund har Københavns Kommune med godt en halv million indbyggere modtaget 2.454 sager heraf 581 praj over mobil-app'en, der er leveret af selskabet Grontmij.
Kommunen har udbedret og afsluttet 1.349 sager, påbegyndt fejlretningen af 554 forhold, mens 425 projekter endnu ikke er sparket i gang. 126 sager er blevet slettet som følge af borgernes dobbeltdækning af allerede rapporterede skader.
"København er en nedslidt by med mange problemer, og derfor er det en stor hjælp, at borgerne hjælper os med at rapportere om problemerne på en måde, så borgerne selv kan følge med i udviklingen," forklarer Niels Tørsløv der er chef for Center for Trafik i Københavns Kommune.
Han fortæller, at kommunen i første omgang har sat to millioner kroner af til at fikse de problemer, som borgerne melder ind med.
"Fremover kunne man godt forestille sig, at app'en bliver videreudviklet til at kunne håndtere trafikale problemer, så man kunne advare andre bilister i København om kø-dannelser og den slags ting," siger Niels Tørslev om potentielle videreudviklingsmuligheder.
35 kommuner er med på et praj
En af leverandørerne af de kommunale app-løsninger er Intergraph, som oplyser til Computerworld, at selskabets løsning cirka et år efter lanceringen er blevet solgt til 35 kommuner.
Kommunerne starter oftest med at vælge den gratis bronze-løsning, der samler prajene op en gang i døgnet og derpå mailer kommunen med borger-tips.
"Typisk går de større kommuner så over på guld-løsningen, som de kan integrere i deres backend og facility management systemer, så de kan arbejde mere professionelt med de indsamlede data," forklarer Mads Bjørn-Møldrup, der er manager for security, government og infrastructure hos Intergraph Danmark.
Intergraph kan via sine systemer se, at der i gennemsnit kommer 100 anmeldelser om dagen fra borgerne til de 35 kommunale kunder, som så sender en status tilbage til borgerne om, hvad der sker med hullerne, skadedyrene og uønsket graffiti.
"Kongstanken er, at borgerne har én løsning til det offentlige, som så kan guides videre til den relevante afdeling i den relevante kommune eller forsyningsselskab," siger Mads Bjørn-Møldrup fra Intergraph, der med de seneste års skybrud har fået et selskab som Dong med på sit kundeportefølje.
Problemerne med hullerne i Århus
Udover en tredjedel af de danske kommuner som kunder har Intergraph solgt sin praj-løsning med samme backend og app-funktionalitet til 11 andre lande med New Zealand som det nyeste skud på stammen.
Et hul i kommunens information
Det er dog ikke kun Grontmij og Intergraph, der har udviklet løsninger, som borgerne kan hjælpe kommunerne med at udbedre huller i vejene.
Også software-firmaet Miracle har en løsning på banen, der med det mundrette navn hulivejen.dk er en oversigt over, hvor mange huller i vejene borgerne indrapporterer til kommunen, mens borgerne kan holde øje med, hvad kommunen gør for at lapper hullerne.
Produktet har dog ikke slået til, da det kun er Århus Kommune, som gik med på løsningen undervejs i udviklingsfasen, selvom Århus i dag ikke betaler eller bruger funktionaliteten på sitet.
"Jeg tror, at den manglende interesse skyldes, at oversigten viser noget om, at når en borger rapporterer et problem, så skal kommunen også ud og gøre noget ved det bagefter," siger projektchef for Miracles Århus-kontor, Simon Møgelvang Bang.
Kan ikke overskue bruger-feedback
Afdelingsingeniør Jens Bruun Jensen fra Trafik og Vej i Århus Kommune fortæller, at kommunen løbende samler informationer ind fra borgerne omkring fejl og skader fra en god håndfuld hjemmesider inklusiv hulivejen.dk, Giv et praj og sit eget site.
Kommunen kan dog ifølge Jens Bruun Jensen ikke gabe over at skrive specificerede tilbagemeldinger til borgerne, udover eksempelvis Giv et prajs autosvar, om at kommunen har modtaget en anmeldelse og lover udbedring snarest muligt.
"Anmeldelserne fra borgerne hjælper os rigtig meget, for vi er jo ikke ude på alle veje. Og så må vi bare forsøge at favne alle de apps, der er til rådighed på markedet. Så du kan sige, at vi bruger anmeldelserne, men ikke systemerne," forklarer han.
Huller i vejen er åbenbart også en omfattende affære i Smilets By.
Efter den hårde vinter i 2010 tog Jens Bruun Jensen sammen med sine syv kolleger ud i en halv uges tid for at finde og rapportere huller på kommunale veje. Samlet fandt Trafik og Vej-medarbejderne knap 9.000 huller i vejene.
Samtidig gør det ikke situationen mindre kompleks af, at Århus modsat København ikke har sin egen entreprenørafdeling, der kan køre ud og lappe mindre huller.
Den slags udbedringer skal i udbud hos en ekstern entreprenør, og det sker som oftest ved, at kommunen løbende samler op på hullerne. Når der er tid og overskud får entreprenøren så en lang liste med huller til reparation.
"Al den slags kan vi jo ikke skrive til borgerne. Trafikfarlige huller reparerer vi selvfølgelig med det samme, men det er lidt vanskeligt for os som myndighed at overvåge og melde til borgerne om, hvordan kommunen udfører samtlige fejlretninger," forklarer Jens Bruun Jensen fra Århus Kommune.
