Tegninger og design skabt i programmet AutoCAD, der i stor stil anvendes inden for alle typer industridesign som biler, bygninger eller brugsgenstande, angribes af en helt ny type orm.
Det oplyser sikkerhedsfirmaet ESET, der kan fortælle, at de har registreret ACAD/Medre.A, som ormen er blevet døbt.
Firmaets forskere fortæller, at ormen finder frem til CAD-filerne, og sender dem til kinesiske e-mail-adresser.
Ifølge ESTE, der har arbejdet sammen med AutoCAD og Chinese National Computer Virus Emergency Response Center for at finde ormen, har man har spottet titusindvis af ufrivillige forsendelser.
"ACAD/Medre.A sender AutoCAD-tegninger til mail-adresser, der håndteres af de kinesiske udbydere Chinese 163.com og qq.com. Tegningerne sendes til en hel stribe forskellige adresser hos de to firmaer," siger Righard Zwienenberg, der er analytiker I ESTE.
Sydamerika er hårdt ramt
Ormen hærger primært i Sydamerika og specielt meget i Peru, og derfor mener han, at den er designet til en målrettet spion-opgave i netop denne region.
Der er dog endnu ingen forklaring på, præcis hvem eller hvad, der ledes efter.
"Men ligner et seriøst eksempel på industrispionage. Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis konkurrenterne får adgang til de intellektuelle rettigheder i et firma," siger Righard Zwienenberg.
Der er i øvrigt udviklet et program, der kan fjerne ormen.
Den tekniske beskrivelse af ormen kan findes her.