Artikel top billede

Derfor er Nigeria-svindlerne så snot-dumme

Har du også undret dig over, hvorfor de såkaldte Nigeria-breve så åbenlyst bærer præg af at være fake?

En nigeriansk bankmand har brug for hjælp, og hvis du kan gøre ham en lille tjeneste, lover han til gengæld at overføre et tre-cifret millionbeløb til din bankkonto.

Du har sikkert også prøvet at modtage denne type mails, og undrende tænkt: "Hvor dumme er de folk, der hopper på den slags?" 

Selv om det måske virker ulogisk, kan der dog være en god grund til, at svindelbrevene er så idiotiske, at de færreste hopper i fælden.

Det er i hvert fald postulatet i en ny forskningsrapport, der er udarbejdet af en forsker ved navn Cormac Herley, der er ansat i Microsofts forskningsafdeling. 

Går efter de "dummeste"

Svindlerne er nemlig ikke ude på at snøre ComON-læsere og andre kritiske internetbrugere. Tværtimod. 

Og ifølge Cormac Herley vil denne type utroværdige mails da også blive ignoreret af de fleste, der kan finde ud af at bruge en søgemaskine eller har brugt internettet i lang nok tid til at have modtaget lignende mails før.

Ligesom folk, der har familie og venner med en smule indsigt, heller ikke vil hoppe i fælden.

Tilbage er de mest utrænede og uoplyste internetbrugere, og de er de ideelle ofre for svindleren.  

Ikke gratis at svindle

For selv om det er noget nær gratis for svindlerne at sende de mange e-mails ud, er selve svindelnummeret langt fra omkostningsfrit.

Den amerikanske forsker forklarer, at svindlerne som regel bliver nødt til at føre lange og tidskrævende mail-korrespondancer, før det lykkes at lænse offerets konto.

Med andre ord kan det være dyrt, hvis potentielle ofre hopper fra undervejs i svindlen, og derfor kan det bedst betale sig at sortere de kritiske internetbrugere fra i starten og udelukkende gå efter de allermest godtroende ofre.

Og derfor skriver svindlerne også ofte allerede i den første mail, at de kommer fra Nigeria, selv om det i sagens natur gør det betydeligt lettere at identificere dem som Nigeria-svindlere, skriver Cormac Herley i sin rapport, der netop har titlen "Why do Nigerian Scammers Say They are from Nigeria?".

Læs også:

Gaddafis rige enke lover danskere gratis guld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere