Artikel top billede

Ny Apple-router: Så enkel, at selv din mor kan bruge den

Med en Airport Express er det lettere lave et trådløst netværk end at oprette en gmail.

IOS 6 og den nye Macbook Pro løb med al opmærksomheden, da Apple præsenterede nye produkter i sidste uge.

Men et af de mere oversete produkter, der blev lanceret ved den lejlighed, er den nye version af Apples trådløse router Airport Express.

Og her på redaktionen har vi netop fået fingrene i den nye Apple-router, der har fået et helt nyt design, som minder om Apples tv-boks, Apple-tv. Dog med den forskel, at Airport Express er hvid.

Derudover har den fået et såkaldt simultant dualband, der betyder, at den kan sende Wi-Fi på to frekvenser (2,4 GHz og 5 GHz) samtidig. I praksis skulle det betyde, at du har større sikkerhed for, at dine gadgets kobler sig på den hurtigste frekvens.

Umidderbart har denne skribent dog ikke oplevet nogen mærkbar hastighedsforskel i forhold til de tidligere versioner af Apples Airport Express. 

Intet teletubbie-design

Går du en tur ned langs hylderne i butikker som Elgiganten og Fona, kan du stadigvæk finde routere med antenner, der som på en teletubbie-figur stritter ud til højre og venstre.

Men Apple har med sine Airport-enheder konsekvent valgt at holde sig til et mere indbydende og mindre afskrækkende design.

Den forrige version af Airport Express har haft et design, der minder om Apples Mac-oplader, hvilket blandt andet gjorde den praktisk at have med på rejser, hvor du lynhurtigt kan tilslutte den til en stikkontakt på hotelværelset.

Et design som Apple nu er gået væk fra, men den har dog stadigvæk lommestørelse. Den er blevet mærkbart tyndere, men er til gengæld vokset en lille smule i længden og bredden.

Selv din mor kan bruge den

Det er dog ikke kun på det fysiske design, at den nye Airport Express virker imødekommende.

Opsætningen er så simpel, at selv din mor vil kan finde ud af at bruge den. Det er faktisk både hurtigere og lettere end at oprette en ny Gmail-konto.

Når du først har sat strømkablet og netværksstikket i din Aiport, kan du naturligvis sætte netværket op via din Mac eller pc.

Men du kan også gøre direkte fra en iPhone eller iPad. Det kræver blot, at du går ind i Wi-Fi-menuen under 'indstillinger'. Her dukker din nye Airport op under punktet 'indstil en Airport-base'. Klik på den, og nu skal du blot vælge et password og et password navn til dit trådløse net. Og bum - nu virker dit trådløse netværk.

Overflødig?

For mange mennesker er denne type trådløse routere dog blevet overflødige, fordi der i dag er indbygget en trådløs forbindelse i de modemmer, der følger med de fleste nye bredbånds-abonnementer.

Men Aiport Express er blandt andet populær, fordi den gør det muligt at streame musik trådløst fra Apples musikprogram iTunes. Det eneste du skal gøre er at koble Airporten til et stereoanlæg via din Airports indbyggede mini-jackstik.

Desuden er Airporten en effektiv metode, hvis du har brug for at udvide den trådløse rækkevidde på dit aktuelle netværk. 

Læs også:
 
Test: To hurtige trådløse routere til under 700 kroner  

Sådan vælger du den rigtige trådløse router




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere