Artikel top billede

Kolding-forhandler femdobler bemandingen

Antallet af medarbejdere er steget fra ni til 45 på et år, og omsætningen er fordoblet flere år i træk. Hemmeligheden er ifølge direktøren, at MindZet "går efter kunden - ikke efter ordren".

MindZet, som har kontorer i Kolding, Sønderborg, Århus og København, specialiserer sig i at levere it-infrastruktur til kunder, der baserer sig på Microsoft-produkter. 

"Vi leverer eksempelvis Microsoft infrastruktur baseret på Windows server og Systemcenter-produkterne og også unified communication med fokus på Exchange og Lync," siger den 37-årige koldingenser Morten Waltorp Knudsen, der står bag MindZet.

 Firmaet leverer også udvikling på Azure-platformen og har egenudviklede produkter på hylden.

"For eksempel har vi udviklet produktet PermissionManager, som administrerer og dokumenterer SharePoint-rettigheder," fortæller Morten Knudsen.

MindZet havde i januar sidste år ni medarbejdere. I dag er der 45 ansatte, og også omsætningen er vokset dramatisk. Fra 15 millioner kroner i 2010 til 31 millioner i 2011. Resultatet efter skat voksede i samme periode fra 2,2 til 5,1 millioner kroner, og chefen forventer også, at antallet af medarbejdere når at stige til 55-60, inden året er omme. 

I regnskabsboksen her på siden ser tallene ganske anderledes ud, hvilket hænger sammen med, at CRN benytter sig af moderselskabstal, som er mindre end MindZet Gruppens konsoliderede tal.

Cloud-services gør MindZet sig også i, ligesom konsulentydelser og service er begyndt at fylde godt de sidste par år. Serviceforretningen tilbyder for eksempel en 24-7 vagtordning eller et driftsansvar, mens consulting er mere projektorienteret, hvor MindZet leverer rådgivning og implementering af projekter.

"Eksempelvis kan vi både tilbyde en implementering af et telefoni-projekt, men også tilbyde at tage driftsansvaret så kunden altid oplever, at der er en klartone" forklarer Morten Knudsen.

Tilfredse kunder bag successen

De fleste virksomheder med vind i sejlene har tilfredse medarbejdere, og mange har også bonusordninger. Hos MindZet henter de ansatte typisk 7.000-10.000 kroner i kvartalet i bonus. 

"Vores bonusordning fungerer sådan, at medarbejderne bliver målt på tre forskellige områder. 50 procent på hvor tilfredse kunderne er, 40 procent handler om de individuelle præstationer, og de sidste 10 procent baseres på udvalgte menneskelige værdier," siger Morten Knudsen og tilføjer:

"Hvis du leverer tilfredse kunder, så kommer indtjeningen også på en eller anden måde på den lange bane. Så det motiverer konsulenterne meget."

"Vi indgår langsigtede relationer. Du kan sige, at vi går efter kunden - ikke efter ordren," lyder det nærmest idealistiske udsagn.

Morten Knudsen ser også gerne, at hans ansatte leverer "lidt mere end kunden forventer". Og det har der gennem tiden været så mange ansatte, som har gjort, at selskabet de sidste fire år er blevet nomineret til den Microsoft-sponserede Årets pris for kundetilfredshed. Og ét af årene har MindZet også vundet prisen i konkurrence med 4.000 andre Microsoft-partnere over hele landet.

Mange succesfulde virksomheder supplerer den organiske vækst med at overtage konkurrenter eller på anden måde købe sig til vækst, og det har også været på agendaen hos MindZet.

"Vi har været i dialog med flere, uden at det indtil videre er blevet til noget, men vi er løbende på udkig efter virksomheder, der kan supplere vores forretning." siger Morten Knudsen, der fylder 38 den 11. august.

Konkurrencen mærker MindZet mest fra Atea, men også NetDesign stikker næsen frem ind imellem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere