Artikel top billede

Flame spreder sig via falsk Windows-opdatering

Malwaren skaber falske certifikater, der gør det muligt for den at narre Windows til at tro, at bestemte komponenter af malwaren kommer fra Microsoft.

Læs også:

Indsigt: Sådan fungerer super-malwaren Flame.

Her er verdens hidtil allerværste virus.

Google advarer mod 'statssponsorerede' angreb.

Computerworld News Service: Den nye super-malware, der målrettet udfører spionagevirksomhed mod computere i Mellemøsten, spreder sig ved hjælp af falske Windows-opdateringer.

Den meget avancerede malware, der bruges af ukendte bagmænd til at stjæle information fra Iran og Irans naboer, opretter falske certifikater, der gør den i stand til at narre Windows til at tro, at bestemte komponenter af Flame er produkter fra Microsoft.

Efter at have opdaget et certifikat-problem har Microsoft dog været hurtig til at imødegå det.

Tilbagekalder certifikater

Søndag udsendte selskabet en forhåndsmeddelelse og en sikkerhedsopdatering, der tilbagekalder de kompromitterede certifikater.

En af de måder, som Flame bruger certifikaterne til at sprede sig på, er via falske Windows-opdateringer, forklarer Alex Gostev, der er malware-ekspert hos Kaspersky Lab.

Gostev beskriver i et blogindlæg, at når en computer kører Windows Update, vil en Flame-komponent, der kaldes Gadget, omdirigere den opdaterende klient-pc til en anden inficeret maskine på netværket.

Det falske Microsoft-certifikat gør det ifølge sikkerhedseksperten "muligt for den falske Windows-opdatering at køre på offerets computer uden advarsel."

Opdateringer udsendt

Siden Flame blev opdaget, har producenter af sikkerhedssoftware udsendt opdateringer til deres antivirusprogrammer i et forsøg på at neutralisere den nye trussel.

Gostev advarer dog om, at Flame stadig kan have flere trick i ærmet.

"Der findes muligvis stadig en uopdaget 0-dagssårbarhed, som udnyttes til indledende at inficere computere med Flame," advarer han.

"Det er vigtigt at være opmærksom på, at den indledende Flame-infektion muligvis stadig sker via 0-dagssårbarheder."

En 0-dagssårbarhed er et sikkerhedshul, som er ukendt for både softwareleverandøren og sikkerheds-miljøet, indtil det opdages, fordi det allerede aktivt bliver udnyttet af malware.

Microsoft påpeger i et blogindlæg, at langt størstedelen af dets kunder ikke er i nogen umiddelbar risiko fra denne malware, netop fordi Flame anvendes i avancerede, målrettede angreb.

Selskabet understreger dog, at det ikke er nogen gyldig grund til at tøve med at installere den sikkerhedsopdatering, der retter certifikat-problemet.

Visse af teknikkerne brugt af Flame kan også udnyttes af mindre avancerede angribere til at lancere mere udbredte angreb mod computere uden for Flames målgruppe, advarer Microsoft.

Læs også:

Indsigt: Sådan fungerer super-malwaren Flame.

Her er verdens hidtil allerværste virus.

Google advarer mod 'statssponsorerede' angreb.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB

Syddansk Universitet

Software Engineer

Capgemini Danmark A/S

Network Architect

KMD A/S

Team Leader
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer