Artikel top billede

Facebook frigiver kildekode - på vej mod open source

Facebook frigiver kildekoden til sit interne C++-softwarebibliotek Folly, der har stået i vejen for at gøre andre projekter open source.

Computerworld News Service: Facebook har frigivet kildekoden til et bibliotek af C++-softwarekomponenter, der bruges til at drive sitet, oplyser det sociale netværk lørdag.

Dette bibliotek ved navn Folly har med sin hidtil lukkede kildekode været en stopklods for at gøre mange andre af selskabets interne programmer open source, fordi de er afhængige af forskellige komponenter i dette bibliotek.

Det har nu ændret sig.

"En klar flaskehals med hensyn til at frigive mere af vores arbejde har været, at ethvert projekt først var nødt til at bryde sin afhængighed af ikke-frigivet intern bibliotekskode, før det kunne gøres open source," skriver software ingeniør hos Facebook Jordan DeLong i et blogindlæg om denne frigivelse af kildekode.

Frigivelsen af denne kildekode blev også offentliggjort ved en konference om C++, som Facebook afholdte lørdag på sin campus i Menlo Park i Californien.

Storbruger af open source

Facebook har i høj grad anvendt open source-software såsom MySQL, PHP og memcached til sit site.

Derfor har selskabet også sørget for at frigive kildekoden til mange af sine internt udviklede programmer såsom PHP-compileren HipHop og software-frameworket Thrift til skalerbar udvikling af services på tværs af programmeringssprog.

I forbindelse med mange af frigivelserne var Facebooks udviklere dog nødt til først at omskrive de dele af funktionaliteten, som kom fra dette bibliotek.

Ved at frigive selve biblioteket kan Facebook nu "fortsætte med at frigive kildekoden til dele af sin software-stack uden at være nødt til at genopfinde sine interne dybe tallerkener," skriver DeLong.

Selvom man som udvikler måske ikke har planer om at anvende applikationer udviklet af Facebook, så bør man alligevel tage et kig på dette bibliotek, da det indeholder mange værktøjer, der kan bruges i andre miljøer, påpeger DeLong.

Mange af komponenterne i Folly kører ifølge DeLong hurtigere end deres modstykker, der er tilgængelige andre steder fra. "Vores motivation var at bygge komponenter, der var hurtigere og mere effektive, end det vi havde brugt indtil da," skriver han.

Disse værktøjer er designet til anvendelse i tunge produktionsmiljøer på tværs af tusindvis af servere.

Komponenterne dækker ifølge DeLong en bred vifte af funktionalitet:

En komponent er designet til at anvende hukommelsen mere effektivt.

En anden reducerer såkaldt software contention, hvor flere forskellige transaktioner konkurrerer om de samme ressourcer.

Værktøjet AtomicHashMap reducerer, hvor lang tid et stykke data i hukommelsen er låst af en proces, hvilket kan nedsætte ydelsen og skabe flaskehalse i miljøer med tung trafik.

Et sæt komponenter til manipulation af strenge bruger færre beregningsressourcer end lignende komponenter i andre C++-biblioteker

Biblioteket Folly er offentliggjort på GitHub og Facebook vil føje nye komponenter til, i takt med at de bliver udviklet, skriver DeLong.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere