Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Her er KMD's forsonings-mail til landets kommuner

Her er beskeden fra KMD-chef om forbrødningen mellem it-giganten og kommunernes fælles it-selskab.

Læs også: KMD hårdt presset: Udleverer sine priser .

Salgsdirektør Karen Nielsen fra it-giganten KMD sendte den 1. juni 2012 en besked til landets kommuner.

Budskabet var, at striden om gennemsigtighed i forhold til pris-sammenligninger, er bilagt.

Samtidig bliver landets kommunaldirektører mødt med hilsen om "et fortsat godt samarbejde".

Striden om priser har stået på igennem nogle år, men spidset til i forbindelse med oprettelsen af Udbetaling Danmark under ATP.

ATP skulle nogle bruge mange af KMD´s monopol-systemer ude hos kommunerne.

1,1 milliarder om året

Derfor ville man fra Kombits side gerne have et bedre overblik over de 1,1 milliarder kroner, som kommunerne samlet betaler KMD for monopol-systemerne.

Det er altså nu lykkes med den nye aftale mellem Kombit og KMD. En ordning, der ifølge KMD, ikke længere strider med konkurrenceloven.

Hidtil har KMD nægtet at lade oplysningerne gå videre til Kombit, fordi KMD anså Kombit som en konkurrent, hvorved konkurrenceloven angiveligt ville blive overtrådt.

Beskeden fra KMD kan du læse i sin helhed herunder.

Her er mailen

Att.: Kommunaldirektøren
c.c. KOMBIT A/S, att. TSA-projektet

Oplysninger til KOMBIT A/S

Flere af landets kommuner har anmodet KMD om at fremsende en række detaljerede oplysninger om de ydelser, som kommunerne indkøber hos KMD. Af anmodningerne fremgår, at oplysningerne skal fremsendes direkte til KOMBIT.

Som bekendt har der i de seneste måneder været en diskussion om, hvorvidt KMD må udlevere de ønskede oplysninger til KOMBIT, og KOMBIT har varslet i pressen, at de ville anlægge en voldgiftssag.

Under hele forløbet har KMD arbejdet aktivt på at finde en løsning, og vi har fremsat konkrete forslag til løsning af sagen. Derfor er vi meget glade for, at der nu med KOMBIT's bestyrelses beslutning i går er etableret en ordning hos KOMBIT, som er i tråd med de løsningsforslag, som KMD har fremsat. Ordningen gør det muligt for KMD at udveksle de efterspurgte oplysninger direkte med KOMBIT uden at komme i konflikt med konkurrencereglerne.

Konkret betyder KOMBIT's bestyrelses beslutning, at der oprettes en afde-ling i KOMBIT (det såkaldte "TSA-projekt") med navngivne medarbejdere, som får såkaldte "Chinese walls" - med andre ord vandtætte skotter - i forhold til resten af KOMBIT. Medarbejderne i TSA-projektet skal underskrive fortrolighedsregler og en særlig instruks, som udmønter den generelle fortrolighedserklæring i KOMBIT's personalehåndbog i relation til fortrolig informationer, som kan henføres til en specifik kommune. KOMBIT's bestyrelse har desuden vedtaget en ny IT-sikkerhedspolitik med særligt restriktive regler for dataadgang til TSA-projektets fortrolige informationer. IT-sikkerhedspolitikken bliver årligt revideret af KOMBIT's revisor.

Det er på den baggrund KMD's og vores eksternes advokaters vurdering, at KMD nu lovligt kan udveksle de efterspurgte oplysninger med KOMBIT, og KMD har allerede fremsendt de oplysninger, som KOMBIT har efterspurgt, direkte til KOMBIT.

KMD og KOMBIT er enige om, at der med følgende præciseringer og ovennævnte tiltag fra KOMBIT's side ikke er belæg for en voldgiftssag:

• KMD's generelle forretningsbetingelser indeholder en bestemmelse om ubetinget gensidig tavshedspligt. Tavshedspligten gælder som udgangspunkt ikke i forhold til de rådgivere, som en kommune måtte gøre brug af, herunder KOMBIT. Dette forudsætter dog, at kommunen indgår en

Mail side 2

sædvanlig fortrolighedsaftale med den pågældende rådgiver, eller at der gælder lovbestemte fortrolighedsregler for den pågældende rådgiver.

• KMD er indforstået med, at kommunerne mellem hinanden udveksler pris- og mængdeoplysninger vedrørende de IT-løsninger, som er omfattet af Transitionsaftalen mellem KOMBIT og KMD. Dette gælder for de aftaler, som er omfattet af Transitionsaftalen, dvs. aftaler på KMD's standard aftalevilkår, og indtil Transitionsaftalen udløber i marts 2014.

• Tavshedsforpligtelsen i KMD's generelle forretningsbetingelser gælder heller ikke, hvis lovbestemte aktindsigtsregler pålægger en kommune at udlevere oplysninger. Dette fremgår allerede af KMD's almindelige forretningsbetingelser (§ 10).

Under henvisning til KOMBIT's brev af d.d. om ovennævnte sag, og da KMD har sendt de omtalte pris- og mængdeoplysninger til KOMBIT, anser vi kommunernes anmodninger om fremsendelse af de samme oplysninger for bortfaldet.

Vi er tilfredse med, at der nu er fundet en fornuftig løsning på problematikken, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med kommunen og KOMBIT.

Hvis du har spørgsmål til dette brev, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig eller kommunens Key Account Manager.

Venlig hilsen
Karen Nielsen
Direktør, Salg og marketing




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere