Artikel top billede

Bluetooth-ur samler 100 gange flere penge på Kickstarter end ventet

På 37 dage har Pebble samlet næsten 60 millioner kroner på crowdfunding-platformen.

Der er rigtig mange, som ønsker sig et intelligent Bluetooth-ur med forbindelse til ens smartphone. Det må være konklusionen, efter at Pebble-projektet har indsamlet 100 gange flere penge på Kickstarter end det beløb, der var sat som det oprindelige mål.

Pebble ville blot samle 100.000 dollar for at kunne starte produktionen af sit Bluetooth-ur - men det endte med 10,2 mio. dollar eller næsten 60 millioner kroner.

Dermed har Pebble slået alle rekorder på crowdfunding-platformen. Næsten 70.000 Kickstarter-brugere har bidraget med 100 dollar eller mere og kan nu glæde sig til at modtage uret, når det kommer senere i år. Alle andre må betale 150 dollar for uret.

Pebble bruger elektronisk blæk i sit display på 144 x 168 pixels og det bliver beskrevet som et ur, der er bygget til det 21. århundrede. Brugeren kan selv vælge urets design og downloade forskellige applikationer.

Pebble kan forbinde sig med Android-telefoner og iPhone over Bluetooth, og det vibrerer når der er modtaget en e-mail, sms eller et opkald.

Der er blandt andet applikationer som gør at uret kan fungere som en cykel-computer eller til at styre musikken på din telefon.

Selvom der er tale om elektronisk papir, er det også muligt at se klokken om natten - der er indbygget et baglys i uret. Det kan oplades over USB og man kan selv udskifte armbåndet. Batteriet holder i omkring syv dage, oplyses det.

Det færdige Pebble-ur kommer i september i forskellige farver. Der kommer også et Pebble SDK, så tredjeparts-udviklere kan udvikle deres egne applikationer.

Det er ikke første gang, at man forsøger at markedsføre et smartphone-ur, men tidligere produkter har ikke været den store succes.

Microsoft forsøgte sit med et såkaldt Spot-watch (Smart Personal Object Technology), og Fossil har også udviklet et internet-ur sammen med Texas Instruments, Metawatch, men her har man ikke mulighed for at udvide uret med egne applikationer.

LÆS OGSÅ: De 10 mest succesfulde Kickstarter-projekter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere