Artikel top billede

SMGs arvtager: Vi har bevist, der er plads til os

Den nordjyske distributør Fourcom fremviser stigende overskud for tredje år i træk. Læs her, hvad direktør Lars Ellitsgaard mener er Fourcoms formel til fremtiden.

"Vi har fået fodfæste hos de rigtige kunder og de rigtige leverandører," siger distributøren Fourcoms direktør Lars Ellitsgaard.

Han mener, at det går helt godt hos Nørresundby-distributøren, som netop er flyttet til nye større lokaler, og at det forsat går den rigtige vej.

Ligesom sine tre kompagnoner har Ellitsgaard en fortid hos det længst hedengangne SMG. Og sit det netop afleverede regnskab for 2011 viser Fourcom, at man har fundet formlen for sund it-distribution.

Overskuddet er på godt 1,4 millioner kroner før skat, hvilket er 40 procent bedre end i 2010.

Fourcom opgiver ikke sin omsætning, men Lars Ellitsgaard fortæller, at omsætningen er på godt 100 millioner kroner, hvilket han erklærer sig godt tilfreds med.

"Det der gælder for os er, at vi har en sund, veldrevet forretning og tjener penge. Størrelse er ikke afgørende for os," siger han.

Læs mere:


Selv om branchen og mange af de mindre forhandlere er under pres i krisenss efterveer, er Lars Ellitsgaard ikke bekymret.

"Vi oplever, at mange af vores kunder har fundet tilbage til rødderne. Til de ting, de er gode til. Mange forhandlere har kigget indad. Vi har mange af de samme kunder, som vi har haft de sidste fem år, og har formået at holde fast på dem, og udvide vores samhandel og selvfølgelig også fået nogle nye kunder. Men det, vi skal holde fast på, er fortsat at yde service. Det påvirker vores samhandel positivt, når vi yder en god service," siger Ellitsgaard. Og fortsætter:

"Det jeg synes vores regnskab viser er, at der er plads til os på markedet. En bekræftelse af den fornemmelse vi havde, da vi startede for fem år siden."

Når det gælder fremtiden, mener Lars Ellitsgaard, at den hidtidige formel med jævn vækst er vejen frem. Han indrømmer, at han gerne ville have en to til tre ekstra af de gode agenturer, og fortæller, at et af formålene med den nylige flytning til nye lokaler, netop handler om at gør plads til nye producenter.

"Hvis vi får et godt agentur skal vi have plads til det. Vi har også kreditfaciliteterne i orden. Der tror jeg, det betyder noget, at vi er gået lige så stille og forsigtig frem og vækstet vores forretning organisk. Det har givet os en goodwill hos pengeinstitutterne, som gør at vi kan finansiere vores vækst," slår Lars Ellitsgaard fast.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer