Artikel top billede

Yahoo smider topchefen på porten efter ballade

Blot få måneder efter ansættelsen sætter Yahoo igen sin topchef på porten.

Det amerikanske online-selskab Yahoo sætter den nyansatte topchef Scott Thompson på porten.

Det sker efter, at der i en uges tid har været ballade om det CV, som han præsenterede under jobsamtalerne, der endte med, at selskabets ansatte ham som administrerende direktør.

Nu bliver Ross Levinsohn, chef for Yahoos forretning for 'global media, ' konstitueret som administrerende direktør, indtil Yahoos bestyrelse har fundet en permanent afløser for Scott Thompson.

Han blev ansat i januar som den tredje administrerende direktør i løbet af blot tre år. Først blev medstifter Jerry Yang afløst af Carol Bartz, som til gengæld blev fyret i september. Det kan du læse mere om her.

Stormvejr

De mange udskiftninger - og denne seneste fyring - af Yahoos topchefer, understreger meget godt det stormvejr, som Yahoo befinder sig i.

Selskabet - der som portal- og søgemaskinevirksomhed regnes for en pioner - har i flere år kæmpet med næb og kløer for at finde en fremtids-holdbar position i kampen med ikke mindst altdominerende Google, Facebook og Microsoft.

Med fyringen af Scott Thompson følger også ny bestyrelsesformand, ligesom hele fem medlemmer af Yahoos bestyrelse vil forlade deres poster på næste generalforsamling.

Scott Thompson kom fra en direktør-stilling i eBay. Hele balladen opstod på grund afaktionæren Daniel Loeb, der står i spidsen for en investerings-fond, som ejer 5,8 procent af Yahoo.

I hans bestræbelser på at overtage pladser i Yahoos bestyrelse opdagede han, at Scott Thompson ikke har en universitets-grad i regnskab og computerscience, som det ellers fremgik af hans cv.

Læs også:

Yahoo efter direktør-fyring: Ingen problemer her.

Succesdreng bliver ny topchef i Yahoo.

Yahoos dilemma: Fusion eller ny CEO?

Yahoo sætter topchef Carol Bartz på porten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel