Artikel top billede

Fyn PC: Kurator er hamrende inhabil

FynPC gik konkurs efter en kommunal praktikant løb med varelageret. Nu viser det sig, at den advokat, som bestyrer boet efter FynPC, er syltet ind i en tidligere sag med kommunen.

Fyn PC var en sydfynsk it-virksomhed, med fem-syv ansatte, som i februar 2012 kunne have holdt 10 års jubilæum, men i stedet nu er gået konkurs.

Baggrunden er, at ejeren Flemming Glensholm sagde ja til at hjælpe Svendborg Kommune, der gerne ville have en ung mand i en besøgsordning. Han skulle bare komme lidt i flæng.

Kommunen var selvforsikret sagde den. Desværre solgte den unge mand forretningens varelager på QXL. Herefter kaldte kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf, besøget for praktik, selv om kommunen ikke har været i stand til at fremvise en praktikaftale. Fordelen for kommunen ved den manøvre var, at hvis der var tale om praktik, så havde kommunen ikke et arbejdsgiveransvar og skal ikke betale Flemming Glensholm erstatning.

Nu viser det sig, at den advokat, der er sat til at bestyre boet efter Fyn PC, er den samme, som forsvarede Svendborg Kommune i en sag for nogle år siden, der handlede om udbetaling af ulovlige refusioner.

"Vi har klaget over, at det er den samme advokat, som forsvarede kommunen dengang, som nu er kurator i den her sag, hvor kommunen er den ene part," fortæller Flemming Glensholm, som mener, at advokaten er gennemført inhabil i den her sag.

To forskellige sager

Skifteretten siger, at der er tale om to forskellige juridiske sager, og at det derfor ikke er et problem, at advokaten er den samme.

"Uanset hvad, så føles det ikke rart at blive holdt væk fra alle beviser og dokumenter i sagen. Jeg skal fremlægge alt for kurator, som, hvis det passer ham, bare tager dokumenterne med og nægter at lade mig læse dem," siger en stærkt utilfreds Flemming Glensholm.

Han skrev så sent som i sidste uge igen til Skifteretten i Svendborg for at få få udleveret forskelligt materiale uden Borch Advokaters tilstedeværelse, fordi han mener, at advokaten fra Borch Advokater er en direkte hindring for at få belyst sagen på ærlig vis.

Alt, hvad der var tilbage af værdi i virksomheden er blevet solgt på auktion for en god måneds tid siden, og Glensholm har bedt om en opgørelse over, hvad der er fjernet fra virksomheden, men intet fået.

Udhulet indefra

Om årsagen til, at den langstrakte sag endte i konkurs, siger Flemming Glensholm.

"Jeg er blevet udhulet indefra og nedefra og har simpelthen ikke kunnet løbe lige så stærkt som de bankrenter, der skal betales," siger Flemming Glensholm og fortsætter:

"Vi er frataget al bemyndigelse, så længe kurator er i gang, og vi kan ikke anlægge et privat søgsmål, for vi har ingen penge. Hver en krone er brugt."

Han er harm over at blive holdt væk fra sagsakter og dokumenter af en kurator, som han mener er inhabil.

"Vi føler os så forurettede, at det er svært at sætte ord på. Det hele bliver solgt omkring os, og kommunen siger, at vi kan bare lægge sag an, men advokaten har frataget os al bemyndighelse, vi har ikke en chance," lyder det fra

CRN har endnu ikke kunnet få en kommentar til sagen fra den pågældende advokat, men forsøger fortsat.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere