Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Sådan klarer TDC sig i benhård tele-priskrig

TDC har kundetilgang på flere områder, men samtidig befinder selskabet sig midt i en benhård priskrig.

Læs også:

Dansk telekæmpe mister kunder i tusindvis

Det kan godt være, at TDC ærgrer sig over, at topchef Henrik Poulsen er ved at lægge røret på og i stedet vil bruge sin leder-energi som kommende Dong-topchef, men samtidig kan TDC glæde sig over en kundefremgang i det netop offentliggjorte regnskab.

"Særligt på kundesiden har vi opnået stærke resultater i første kvartal," lyder det fra Henrik Poulsen i forbindelse med kvartalsregnskabet (PDF).

Koncernchefen fremhæver blandt andet, at der er kommet 37.000 flere tv-kunder i løbet af første kvartal 2012, samt at der er gode resultater i både TDC Sverige og TDC Hosting.

"TDC's detail bredbåndsforretning oplevet den største vækst i fire år, mens afgangen fra fastnettelefoni fortsat minimeres," lyder det fra TDC, der samtidig fremhæver, at selskabet nu har 9,6 mio. kundeforhold - det højeste niveau nogensinde.

"Disse positive trends betyder, at vi har kunnet balancere effekten af det markante prispres på vores mobilforretning," udtaler Henrik Poulsen.

Får flere mobilkunder

TDC har haft en kundetilgang på mere end 17.000 mobil-abonnenter i Danmark i forhold til fjerde kvartal 2011. Væksten dækker dog over et betydeligt fald i privat-kunderne, mens man så til gengæld har landet nogle store erhvervskontrakter.

Samtidig star det klart, at det generelle pris-pres betyder, at det såkaldte ARPU (average revenue per user) er faldet over de seneste 18 måneder.

"Privat-markedet er både præget af hård konkurrence og af, at forbrugerne skifter fra premium-brands som TDC ned til Telmore, M1 og Onfone. Der er et skift, og det presser ARPU'en for TDC," siger Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank.

Han peger på, at en vækst i erhvervskunderne godt kan være at foretrække, da ARPU'en typisk er bedre i det segment.

"Det er mere attraktivt at være et selskab med mange erhvervskunder end et selskab med mange privatkunder," lyder det fra Morten Imsgard.

Så sent som i går viste Telenors regnskab, at selskabet mistede 21.000 kunder i Danmark i årets første kvartal. Samtidig faldt omsætningen på det danske marked med en kvart milliard kroner, så den i kvartalsregnskabet lød på 1,47 milliarder kroner.

TDC holder fast i 2012-mål

Den samlede omsætning i TDC's kvartalsregnskab viser en stigning med 0,5 procent til 6,6 milliarder kroner.

Det er på niveau med første kvartal 2011 og det betyder, at TDC fortsat holder fast i målsætningen for hele 2012, der lyder på en omsætning på 26,0-26,5 milliarder kroner.

"Det er, som det skal være og en beroligende melding for investestorerne. TDC ser ud til at navigere relativt godt igennem priskrigen på privatmarkedet," lyder vurderingen fra Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank.

Læs også:

Dansk telekæmpe mister kunder i tusindvis




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren