Artikel top billede

Her er Googles hemmelige WiFi-hacker

Hvem er den mystiske Google-udvikler, som sendte Street View-bilerne på spiontogt? Nu har hans identitet afsløret.

Én enkelt mand er ansvarlig for, at Googles Street View-biler har samlet data fra åbne trådløse netværk i Danmark og mange andre lande. Det fremgår af den fulde version af rapporten fra den amerikanske Federal Communications Commission, som slap ud i denne uge.

Denne ukendte Google-udvikler - hans navn er fjernet fra rapporten - har på egen hånd skrevet den kode, som sørgede for den dataindsamling der skaffede Google en rekordbøde i Frankrig på 750.000 kr.

Google har gjort alt for at beskytte hans identitet, men nu kan New York Times alligevel afsløre hans navn og personlige detaljer.

En tidligere efterforsker for anklagemyndigheden, som har været involveret i en anden sag om Street View, fortæller at der er tale om programmøren Marius Milner, som er ekspert i Wi-Fi teknologi.

På sin LinkedIn-side kalder Milner sig selv for "hacker" og praler med, at han ved "mere end jeg ønsker om Wi-Fi".

Avisen har opsøgt Milner på hans hjemadresse, men han har afvist at kommentere oplysningerne og henvist til sin advokat, som heller ikke ville udtale sig.

Street View startede som en ambitiøs plan om at fotografere mange af verdens byer på gadeplan. Men Google-udvikleren gik et skridt videre og tilføjede kode, som sørgede for at opfange data fra ukrypterede trådløse netværk i årene mellem 2007 og 2010.

Programmøren hævder, at han har informeret flere kolleger om koden og rundsendt et dokument internt hos Google, der beskriver datahøsten. Men Google holder fast i, at ansvaret ligger alene hos medarbejderen.

Ifølge LinkedIn-profilen har Milner tidligere arbejdet hos Lucent Technologies og Avaya, og han står bag wardriving-programmet NetStumbler til Windows.

Wardriving handler netop om at køre rundt for at finde sårbare trådløse netværk. Så er det måske ikke helt overraskende, at Milner fik opgaven med at skrive kode til at lokalisere trådløse hotspots fra Street View-bilerne. Han skrev koden som en del af de 20 pct. af arbejdstiden, hvor Google-udviklere har lov til at arbejde på deres egne projekter.

Google er ikke de eneste, som samler data om trådløse hotspots for at hjælpe med lokalisering af brugerne. Både Apple og firmaet Skyhook gør det samme, og Skyhook har ligefrem sagsøgt Google, fordi man mener at søgegiganten har presset smartphone-producenter til at droppe firmaets teknologi.

Men rapporten viser altså, at Milners software samler langt flere data fra de trådløse netværk end det, der er nødvendig til lokaliserings-formål - og mere end det, som Google selv har været klar over. I 2010 måtte Google hyre et eksternt firma for at afdække, hvordan Milners gstumbler-software fungerer.

Ifølge New York Times er sagen symptomatisk for Google, hvor udviklerne har en meget høj status og nærmest regerer som konger over deres egne projekter. I deres tankegang handler det om at samle så mange data som muligt - man kan altid filtrere bagefter og smide det overflødige væk.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere