Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Sociale medier: Her ligger der formuer begravet

ComputerViews: Der er mange penge at tjene på sociale medier, hvis man ellers får skruet det hele ordentligt sammen. Det gælder også herhjemme.

ComputerViews: De sociale medier findes i 2012 i stort set lige så mange afskygninger, som antallet af brugere.

Ofte fræmhæves Facebook, Twitter og LinkedIn, når snakken falder på sociale medier, men også her i Danmark blomstrer de nye tjenester.

Og så skovler de tilmed penge ind.

I sidste uge kunne Freeway Holdning med medstifter Morten Wagner i spidsen sende endnu et imponerende årsregnskab ud til offentligheden.

Det blev i 2011 til et overskud efter skat på 31,9 millioner kroner. Pengene er hentet ind på internet-tjenester som Dating.dk, Spigo, Bolig.dk, Student Media og Virtualmanager.

Fælles for tjenesterne er, at de i høj grad har deres styrker i fællesskabet, det sociale.

Det illustreres måske bedst ved Dating.dk, der alene hentede 24,3 millioner kroner ind efter skat.

Det mest imponerende ved regnskabstallene er dog, at Freeway, der ejer, driver og udvikler web-tjenesterne, kun har 20 ansatte.

Selvom Freeway efter hjemlige standarder dermed er et succesfuldt foretagende, er det blot en lille spiller på den bane, hvor Facebook tromler løs i disse år.

Zuckerbergs selskab kunne i denne uge også frigive regnskab for det første kvartal af 2012. Her er der tale om en vækst i omsætningen på 45 procent og en nettoindtægt på lige under 1,2 milliarder kroner.

Nogle af de mange milliarder bliver blandt andet brugt på opkøb.

Senest har Facebook i april købt den sociale fototjeneste Instagram for omkring 5,7 milliarder kroner.

Med 900 millioner aktive brugere per måned er Facebook det største sociale netværk i verden.

Heldigvis kan mindre også gøre det, og et sted at starte kunne være internt i din egen organisation.

Helt afgørende

I den henseende er det naturligvis noget sværere at fremhæve konkrete penge-gevinster, men at der kan være en økonomisk gulerod, kan der næppe herske tvivl om længere.

I et interview på Computerworld.dk tidligere på ugen fortæller IBM's globale CIO, Jeanette Horran, at sociale medier er helt afgørende for det daglige arbejde i en virksomhed med flere end 400.000 ansatte i omkring 170 lande.

"For en stor virksomhed som os er den eneste vej til succes at samarbejde hurtigt og på en intelligent måde. Så simpelt er det. Det har vi valgt at gøre ved hjælp af sociale medier, fordi det er hensigtsmæssigt i forhold til vores størrelse," fortæller Jeanette Horran.

Det er i øvrigt dette behov for at kunne samarbejde internt i organisationer, der ligger til grund for danske Podios succes.

Selskabet, der har 40.000 firmaer og organisationer som brugere, blev tidligere på måneden solgt for et hemmeligt millionbeløb til Citrix.

Gennemskuet

Fælles for de sociale succeshistorier er, at folkene bag har spottet, hvad sociale medier egentlig er og kan bruges til.

Man har gennemskuet, hvordan viden om brugerne kan anvendes i en kommerciel sammenhæng, og hvordan man ved hjælp af det rette snit kan skabe en populær og unik tjeneste, som andre, større spillere kan have en interesse i at opkøbe.

Forstår man at udnytte de sociale muligheder maksimalt, er der en pæn sandsynlighed for, at pengene også kommer.

Kagen er heldigvis stor og indbydende:

Gartner har vurderet, at de sociale medier på verdensplan vil omsætte for op imod 87 milliarder kroner i 2012. I 2015 vil tallet være steget til hele 169 milliarder.

Læs også: Dating-kongen: Det er skønt at være millionær.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere