Artikel top billede

Apple: Glem alt om at smelte iOS sammen med MacOS

Tim Cook tror ikke på Windows 8-succes på tværs af platforme.

Midt i strømmen af oplysninger om hvor stinkende rig Apple er blevet, dukkede en interessant detalje om selskabets strategi på teknologi-fronten op:

Adspurgt af aktieanalytikerne om sin holdning til Microsofts tvær-platforms-strategi med Windows 8 svarede Apples topchef Tim Cook med en klar afvisning af modellen.

Så klar var hans tale, at Apple-brugere roligt kan slå enhver tanke om kommende kombinationer af selskabets mobilplatform og det normale MacOS ud af hovedet.

Den sammensmeltning af platforme, som Windows 8 repræsenterer, er nemlig et dråligt kompromis set fra slutbrugerens synspunkt, pointerede Apple-bossen:

"Man kan gennemtvinge en sammensmeltning af hvad som helst, men det handler om kompromisser, og man kan lave så mange kompromisser, at ingen bryder sig om det, der er tilbage. Man kan godt bygge en brødrister sammen med en dybfryser, men det
produkt vil sandsynligvis ikke være særligt attraktivt for slutbrugeren," lød det fra Tim Cook på analytikerbriefingen i går aftes.

Der er blevet spekuleret meget på, om Apple selv er i færd med at bruge det samme styresystem på computere og mobile enheder, men indtil videre har firmaet nøjes med at hente funktioner fra de mobile platforme til computeren. For eksempel en app store.

Det kan fungere

Som Cnet gør opmærksom på, så kommer Apple-meldingen kun få uger efter, at Intel demonstrerede netop den hybrid, som Cook havde travlt med at afvise.

Tablet-kombi-notebook'en med Windows 8 blev fremvist på en chipkonference i Beijing tidligere i april.

At tabletter og desktop-pc-brug faktisk kan fungere fint i forening, fik ComON en forsmag på, da vi testede Asus Transformer Prime tidligere i år. Tabletten  lader sig let klikke ind og ud af den tilhørende keyboard-dock, og her giver brugen af touchskærmen som en ekstra stor museplade et overaskende velfungerende brugeroplevelse  - omend operativsystemet i Asus Transformers tilfælde jo ikke er egentlig hybrid, før maskinen måske en gang i fremtiden udstyres med Windows 8.

Men har Tim Cooks lidt ret alligevel? Eller kommer verdens Apple-brugere til at savne en Mac med iOS, som der tidligere er blevet gættet meget på? Giv dit besyv med i kommentarfeltet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere