Her er de nye snydetricks i Photoshop

Adobe er parat med en ny udgave af Photoshop, der er fyldt med nye snydetricks. Se her hvordan du nu kan manipulere med dine billeder.

1. Her er de nye snydetricks i Photoshop

Photoshop CS6 er den nyeste udgave af Adobes populære og hundedyre fotoredigeringsprogram, og endnu en gang er grænserne flyttet for, hvor nemt og voldsomt der kan manipuleres med et billede.

Umiddelbart er den største forandring, at Photoshop er gået i sort - dog ikke i bogstaveligste forstand.

I stedet for sit lysegrå udseende er designet nu præget af mørke farver, og det minder udtryksmæssigt mere om Lightroom 4, der ligeledes er et fotoredigeringsprogram fra Adobe.

Inspirationen fra Lightroom 4 ses også tydeligt i bunden af Photoshop CS6, hvor Mini Bridge er integreret.

Her er en thumbnail-visning af dine billedfiler på harddisken, og det gør det nemt at hente dem ind i programmet, hvis der skal arbejdes med dem.

Ifølge Adobe skyldes det nye, sorte design, at mange har efterspurgt netop det. Hvis designet er lidt for mørkt til din smag, er det muligt at få det gamle udseende igen med et par klik.

Nærmest ren magi

Cirka hver andet år er Adobe klar med en ny version af Photoshop, og der plejer efterhånden at være mindst en funktion, som ligner noget, en tryllekunstner kunne have fundet på.

Det gælder også for CS6, hvor Content Aware Move er den helt store nyhed.

Funktionen gør det umiddelbart nemt at klippe og flytte indhold rundt i et billede, uden at det kommer til at se mærkeligt og unaturligt ud.

I denne video kan du se, hvor vanvittig funktionen er i brug:

Normalt er de fotos, som anvendes i Adobes demonstrationsvideoer, meget velvalgt, og det gælder også for ovenstående video-eksempel. 

Under en pressefremvisning af Photoshop CS6 for nylig indrømmede Adobe da også, at Content Aware Move ikke er perfekt og kan bruges til alle situationer.

Så selv om det ser magisk ud, skal funktionen formentlig bruges med måde.

2. Photoshop - nu med video

Efterhånden er det umuligt at finde et kompaktkamera eller et spejlreflekskamera, som ikke kan optage video i HD-kvalitet. 

De levende billeder har hidtil været forment adgang til Photoshop, men med den nye CS6 er det muligt at foretage let videoredigering af dine optagelser. 

Det er naturligvis muligt at kombinere video og fotos, og der kan zoomes og panoreres i de døde billeder, så de virker mere dynamiske. 

Photoshop CS6 understøtter blandt andet de mest populære videoformater som AVCHD, MPEG 4 og H.264, hvilket rigtig mange kameraer benytter sig af. 

Ligesom i andre videoredigeringsprogrammer kan der vælges mellem forskellige grafiske overgange mellem klippene, og underlægningsmusik kan lægges på optagelserne. 

Som en smart detalje er det muligt at redigere eksempelvis udtrykket for en hel film ved at benytte Adjustment layers.

Det betyder, at du kan ændre farvetoning en gang i stedet for at gøre det på hvert enkelt klip. 

Videoredigeringen i Photoshop kan også bruges til Timelapse-video, hvor du har mange stillbilleder, som sættes sammen og danner en film. 

Denne video er lidt lang, men giver et indblik i, hvordan videoredigering fungerer i Photoshop CS6:

Klogere automatpilot

Selv om videodelen er nyskabende, er det stadig fotofunktioner, der massivt dominerer Photoshop.

I den nye CS6-udgave er der også en kommet en række ændringer, der er værd at bemærke. 

Auto-justeringer er blandt andet forbedret, og det har været tiltrængt. Hidtil har automatpiloten leveret meget svingende præstationer i Curves, Levels og Brightness And Contrast, og det har ofte været spild af tid at benytte funktionen. 

Men Adobe lover, at automatpiloten er blevet væsentligt klogere efter at være blevet fodret med tusindvis af manuelt redigerede fotos.

Dermed skulle den bedre kunne ramme plet med sine justeringer end hidtil.

Crop-værktøjet er også forbedret markant. Ifølge Adobe er det en af de allermest benyttede funktioner, og CS6 er udstyret med en række nye værktøjer til at beskære fotos. 

Det er muligt at få hjælp til at skære efter det gyldne snit, og en beskæring kan laves om, selv lang tid efter den er foretaget.

Det originale fotos gemmes ganske enkelt, og hvis du pludselig får lyst til at foretage en ny beskæring, kan du få hele billedet frem igen. Det har ikke været muligt i de tidligere udgaver af Photoshop. 

I denne video kan du se, hvordan den nye crop-funktion fungerer:

Af småændringer og tilføjelser kan nævnes Adaptive Wide Angle filter, som kan bruges til at rette skæve linjer i et foto taget med et vidvinkel-objektiv.

Desuden har Photoshop fået en ny Blur-funktion, der kan give dine fotos et Tilt-Shift-udseende. Det får motiverne i dine fotos til at se ud, som stammede de fra et miniaturelandskab.

3. Pris - og prøv selv

Selv om der er mange ændringer fra Photoshop CS5 til CS6, er det langt fra alle, der er synlige.

Ifølge Adobe er der også arbejdet en del med motoren i programmet, så det er blevet hurtigere.

Blandt andet har Photoshop lånt Mercury Engine fra sit videoredigeringsprogram Premiere Pro, og den er tilpasset til billedredigeringsprogrammet. 

Derfor udnytter CS6 i højere grad end tidligere computerens grafikkort og er specielt optimeret til kort fra Nvidia.

Hastigheden kan blandt andet mærkes i funktionen Liquify, der tidligere var mere sløv end en teenager på en søndag morgen.

I Photoshop CS6 går det væsentligt hurtigere at arbejde med dette værktøj.

To forskellige udgaver

Photoshop CS6 kommer i to udgaver, en almindelig og en såkaldt Extended version. Den udvidede udgave byder primært på ekstra værktøj til at arbejde med 3D-modeller. 

Ligesom med tidligere udgaver af programmet er det dyrere end en spritny computer.

Du må kaste omkring 6.500 kroner efter Photoshop CS6, mens en Extended udgave koster 9.300 kroner.

Begge versioner skulle være ude i butikkerne i løbet af en måned. 

Det er dog også muligt at leje Photoshop i for eksempelvis en måned for 275 kroner eller bestille et årsabonnement, der koster 180 kroner om måneden.

Da Photoshop fornyes cirka hvert andet år, kan det faktisk være et par tusinde kroner billigere at leje end at eje, hvis du hele tiden vil have den nyeste version. 

Er du blevet nysgerrig på den nye udgave, kan du downloade en betaversion af Photoshop CS6 her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere