Artikel top billede

Her er den første smartphone med Intel-processor

Den første smartphone med Intel-processor kommer i denne uge.

Læs også:

Nu kommer der Intel-chip i smartphones

Intel-chef Paul Otellini har annonceret at den første smartphone med Intel-arkitektur kommer i denne uge.

Ifølge The Verge kan der være tale om Medfield-modellen Xolo X900 fra Lava, der skal lanceres i dag.

Den har en standby-tid på 14 dage og holder til seks timers videoafspilning, oplyser producenten.

Den første Medfield-smartphone kan også være K800 fra Lenovo, som har en 4,5-tommers skærm og kører med Android 4.0.

Men K800 kommer i første omgang kun i Kina, mens Xolo X900 først bliver lanceret i Indien.

Så det er stadig uklart, hvornår man kan købe en Intel-baseret smartphone på vores breddegrader.

Intel angriber ARM

Der er meget på spil for Intel, som forsøger at tage kampen op med ARM på smartphone-markedet.

Intel satser stort på sin nye Atom-generation Z2460, med kodenavnet Medfield. Den er udviklet specielt til smartphones og tablets og skulle være optimeret til et meget lavt energiforbrug.

Det har traditionelt været ARM's store fordel. I dag bruges ARM-chips i stort set alle smartphones og de fleste tavlecomputere.

Der er indgået en samarbejdsaftale med Motorola Mobility, som er købt af Google, og dermed har Intel fået en vigtig allieret.

Intel og Google gik allerede i september sammen om at optimere Googles mobile operativsystem Android til Atom-processoren. Dengang kunne Intel vise en Medfield-baseret smartphone med Android.

ARM ind på pc'erne

Det kommende Windows 8 kører også på ARM, og det ventes at ARM vil erobre en del af pc-markedet i de næste år. Så Intel har brug for at vise, at man kan matche det lave energiforbrug uden at gå på kompromis med ydelsen.

På Consumer Electronics Show i januar viste Intel og Motorola en Medfield-prototype med fire-tommers skærm og kameraer. Intel brugte spillet Angry Birds til at demonstrere, at telefonen med Atom-processor er i stand til at køre Android-applikationer - også dem der er kompileret til andre arkitekturer.

Tæt samarbejde med Microsoft

Intel har også vist en kommende Atom-processor, Clover Trail, der skal kombineres med Windows 8 i tavlecomputere. Clover Trail er et 32-nanometer SoC (System on a Chip) - de nuværende Atom-modeller bruger 45-nm-teknologi. Den ventes også klar senere i år.

Både Acer og Lenovo udvikler angiveligt tavlecomputere med Clover Trail og Windows 8.

Intel og Microsoft arbejder tæt sammen om udviklingen af Windows 8-tablets, og målet er, at Apples markedsandel inden for tablets skal reduceres til mindre end 50 procent inden midten af 2013. Det skriver Digitimes.

I 2013 kommer en ny Atom-arkitektur kaldet Silvermont med 22 nanometer, og den bliver afløst af Airmont med 14 nanometer i 2014. En lavere strukturbredde betyder normalt også, at chippen bliver hurtigere og bruger mindre energi.

Læs også:

Nu kommer der Intel-chip i smartphones




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere