Artikel top billede

Analytikere: Stor ros til Henrik Poulsen

Læs teleanalytikernes dom over Henrik Poulsens ledelsesbedrifter hos TDC.

Læs også: TDC-chef stopper
Henrik Poulsen: Sådan efterlader jeg TDC
TDC: Vi kigger også efter internationale kandidater

TDC's afgående direktør har været et rent fund for TDC.

Sådan lyder meldingen fra flere teleanalytikere i kølvandet på Henrik Poulsens bebudede exit fra TDC, der blev meldt ud i dag.

"Han har positioneret sig som en af landets største direktører, og investorerne har stor tillid til ham. Finansielt har TDC leveret det, der blev lovet på børsnoteringen, og han har positioneret TDC til at være nummer ét på alle forretningssegmenter, hvilket konkurrenterne lider meget under," siger teleanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets.

Poul Ernst Jessen roser desuden Henrik Poulsen for at være en god kommunikator.

"Hans største bedrifter er strømliningen og børsnoteringen. Han har skåret en masse omkostninger og har gennemført en multibrand-strategi ved at købe konkurrenter op i lange baner," lyder den positive dom videre.

Teleanalytiker i Sydbank Morten Imsgard har ligeledes kun rosende ord tilovers for Henrik Poulsens præstationer hos telegiganten.

"Man må bare sige, at det er en utrolig dygtig mand, TDC har haft ved roret i en periode med meget hård konkurrence på markedet," siger Morten Imsgard, som roser direktøren for modet til at tage vigtige strategiske beslutninger såsom opkøbet af Onfone.

Morten Imsgard er derfor heller ikke voldsomt overrasket over TDC-bossens afsked.

"Det lå i kortene, at TDC ikke kunne holde på ham i al evighed. Når man har så dygtig en CEO, er man klar over, at der kommer en del tilbud. I erhvervskredse bliver han betragtet om et af de mest lysende CEO-talenter, så det lå i kortene, at der før eller siden ville komme et tilbud med endnu større muligheder for ham," kommer det fra Imsgard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren