Mere end en halv million Mac-computere er allerede inficeret med Flashback-trojaneren, som udnytter et Java-sikkerhedshul til at sprede sig automatisk.
Nu har Apple frigivet et integreret værktøj, som fjerner Flashback.
Det nye værktøj er en del af en sikkerhedsopdatering til Java, som blev frigivet torsdag.
Apple har allerede lukket Java-sikkerhedshullet med en sikkerhedsopdatering den 3. april til Mac OS OX 10.6 og 10.7. Men det er ikke alle Mac-computere, der har fået installeret denne opdatering.
Det er gået stærkt
Tidligere i denne uge fortalte Apple så, at man vil udvikle et værktøj som fjerner Flashback.
Det er gået rigtig stærkt - to dage senere er Apple klar med en opdatering.
Apple fortæller selv, at opdateringen fjerner de mest almindelige varianter af Flashback og slukker for den automatiske afvikling af Java-applets på websider.
Samtidig forsøger Apple at få slukket de kontrolservere, der bruges til at styre Flashback-botnettet.
Læs også:
10 gode råd til at sikre din Mac mod farlig trojaner.
Særligt Mac-sikkerhedsprodukt trækkes tilbage.
Apple tager kampen op mod farlig Apple-malware.
Din Mac-computer misbruges måske i enormt botnet.