Kunstigt åndedræt skal vække Googles Facebook-konkurrent

Det var meningen, at Google+ skulle give Facebook en ordentlig mavepumper. I stedet er søgegigantens sociale netværk endt som en spøgelsesby, og Google er nu klar med et tiltrængt redesign.

Forventningerne var høje, da Google i sommer lancerede det sociale netværk Google+ som et alternativ og en konkurrent til Facebook.

Men Mark Zuckerberg har formentlig ikke fået ødelagt sin nattesøvn ret mange gange, for Google+ er aldrig blevet noget mareridt for Facebooks grundlægger.

Nu er Google derfor klar med et redesign af sit sociale netværk, der på papiret ser ud til at være en succes, men som i virkeligheden virker som en spøgelsesby.

Søgegiganten meldte ud i januar, at Google+ har 90 millioner brugere, og det tal var steget til 170 millioner for nylig.

Men brugere gør det ikke alene. De skal også skrive indlæg og være aktive, hvis det sociale netværk skal være interessant, og det kniber det med på Google+.

Søgegiganten hævder selv
, at ud af de 90 millioner registrerede brugere i januar var "mere end 60 procent (...) dagligt aktive og 80 procent på ugeplan".

Om "aktiv" er det samme som at komme til at klikke på Google+ logoet i toppen af skærmen ved en fejl, når du er logget ind på Gmail, er ikke helt klart.

Sammenlignet med Facebook er aktivteten i hvert fald påfaldende lav.

Google+ ikke et personligt valg

Måske skyldes det, at mange brugere har fået Google+ trukket ud over net-undertrøjen, fordi de har en Google-konto, eksempelvis til brug med Gmail, og derfor har det ikke været et personligt valg at gå på søgegigantens sociale netværk.

Samtidig har tjenesten virket, som om den var designet af nørder til nørder, og ifølge en undersøgelse fra Website-Monitoring.com er det også mest it-interesserede mænd, som har kastet deres kærlighed på det sociale netværk.

Google indrømmer også indirekte i dette blog-indlæg, at der har været plads til forbedringer på Google+.

Her står, at Google+ nu skal være nemmere at bruge, og det sociale netværk skal være mere funktionelt og fleksibelt.

Lidt for megen luft

Med resignet kommer Google+ til at ligne Facebook mere end tidligere, og det vil måske højne populariteten.

I stedet for ikoner i toppen af Google+ er der nu oprettet en menu i venstre side, hvor der er knapper.

De giver blandt andet adgang til at tilføje fotos, redigere profil og funktionen Explore, der viser, hvad der er nyt og interessant på Google+.

I højre side finder du nu kontaktpersoner, som er online, og som du kan chatte med eller oprette en Hangout (videochat via webcam).

Med det nye design er der dog forholdsvis meget spildplads, hvis du sidder foran en skærm med høj opløsning.

Der er ganske enkelt alt for meget luft mellem højre og venstre side.

Selv om Google+ minder meget om Facebook, har søgegigantens sociale netværk også funktioner, der er mærkbart anderledes.

Det er muligt at opdele personer i cirkler, som der skal kommunikeres med.

Dermed kan du filtrere i kommunikationen med venner, familie og kollegaer og eksempelvis sørge for, at udvalgte statusopdateringer kun rammer bestemte grupper/cirkler og ikke alle.

I denne video kan du se nogle af ændringerne i Google+:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere