Artikel top billede

(Foto: Morten Nevado)

CSC fyrer 450 ansatte - danske ansatte rammes hårdt

CSC Danmark varsler massefyring.

It-giganten CSC Danmark har til morgen informeret medarbejderne om at firmaet indleder en såkaldt omstruktureing, der betyder at 450 stillinger skal fjernes.

Det fortæller Kim Ege Møller, der er public relations officer hos CSC.

"Det foregik med et telefonkald hvor alle medarbejdere har haft mulighed for at ringe ind. Alle medarbejdere er også blevet orienteret per mail og på internettet," siger han.

Stillingerne skal skæres i hele Norden, men det bliver primært Danmark, der bliver berørt.

"Vi indleder en debat med fagforeningerne og vores medarbejdere om, hvordan vi kan reducerer med 450 medarbejdere," siger Kim Ege Møller.

Han fortæller, at antaller af reelle fyringer vil afhænge af forhandlingerne. Under alle omstændigheder er målet en reduktion på 450 stillinger.

Han forventer at forhandlingerne vil tage et par
måneder.

Ifølge Kim Ege Møller vil afskedigelserne ikke ramme en specifik gruppe af medarbejdere.

Han afviser således, at afskedigelserne vil ramme
de folk der har arbejdet på det nu droppede Polsag-system til politiet. I stedet er der tale om reduktion af stillinger, der vedrører alt muligt.

"Vi kan ikke sige noget præcist om, hvad det er for en gruppe der bliver ramt. Det rammer helt bredt," siger han.

Således er der tale om en reduktion der vil ramme på tværs af både afdelinger og niveauer. Der vil også være tale om chefstillinger, bekræfter Kim Ege Møller, der fortæller, at forhandlingerne følger lov om masseafskedigelser.

CSC har netop overdraget mere end 300 medarbejdere til konkurrenten Tata TCS. Disse tæller ikke med i de 450 stillinger.

Nødvendige fyringer

CSC's nordiske direktør, John Walsh, peger i en pressemeddelelse på, at fyringerne er 'nødvendige' for at omstrukturere forretningen.

Omstruktureringen skal ifølge John Walsh bruges til at 'sikre høj fleksibilitet, vækst og kvalitet i leverancerne til vores kunder,' hedder det.

Opfølgende siger Kim Ege Møller at:

"Markedssituationen har selvfølgelig ændret sig over den sidste periode. Og det her handler om at tilpasse CSC til markedssituationen," siger han.

CSC meddeler, at selskabet vil arbejde på at sikre, at så mange af afskedigelserne som muligt kan findes via frivillig afgang som eksempelvis frivillige fratrædelser, pensioneringer og lignende.

Ifølge CSC vil de berørte ansatte få hjælp gennem forskellige støtteprogrammer til at komme videre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere