Artikel top billede

Nyt Android-spil rammer brugeren på pengepungen

Ny app i Google Play skjuler sig bag spil og malker folk for penge.

Læs også:

Derfor kæmper Google fortsat med Android-malware

Det vælter ind med malware på din Android-mobil

Overblik: Så usikker er din Android-telefon

En ny trojansk hest huserer i Google Play, og den kan betyde skyhøje telefonregninger for de folk, der downloader app'en.

Denne gang er der ifølge sikkerhedsfirmaet Sophos tale om det kinesiske spil The Roar of the Pharaoh, som i virkeligheden malker brugeren for penge.

App'en sender i smug beskeder til overtakserede sms-tjenester og aflurer brugerens egne beskeder.

Folk, der gerne vil spille det originale spil, bliver let narret af den trojanske hest, fordi det originale spil slet ikke bliver distribueret via Google Play.

Android-platformen er mest udsat

Angrebet viser, at cyberkriminelle har set sig lune på Android-platformen i forhold til andre mobile styresystemer.

Det kan skyldes det åbne kodemiljø, som kendertegner Android i forhold til eksempelvis den mere lukkede iOS-platform, medmindre den er jailbreaket.

"Apple er gode til at sørge for, at den software, der kommer ind, er godkendt og sikkerhedstjekket, hvor Android er mere åbent," siger Dennis Wøldike, som er administrerende direktør i it-sikkerhedsfirmaet Infinitgate, der distribuerer Sophos i Danmark.

Sikkerhedsekspert Lars Neupart fra sikkerhedsvirksomheden Neupart, mener også, at Apple har et lille forspring i forhold til Google, når det kommer til app-sikkerhed.

"De sidder lidt hårdere på deres app store, end Google gør. Man kan dog godt lukke en android-enhed ned, så den kun kan få apps fra en bestemt app store," forklarer han.

Det kræver, at man lægger en såkaldt policy management app ind og styrer den fra centralt hold. Det er der dog ikke mange, der har gjort, lyder det ifølge Lars Neupart. 

"Så fordi det er mere åbent, er der flere muligheder. Du kan i princippet hente en app alle mulige steder fra med en android-enhed. Det gør også, at det bliver lettere at snige malware ind end på en iOS-enhed, som ikke er jailbreaket," siger han.

Brug din sunde fornuft

Dennis Wøldike siger, at der tidligere har været et lignende angreb i Skandinavien, dog i mindre omfang, og han tror, at vi vil se flere lignende angreb i fremtiden.

Lars Neupart maner dog til besindighed og appellerer brugerne til at udvise skepsis, når de henter apps, især hvis det foregår uden for Google Play.

"Google har ligesom Apple også forholdsvis hurtigt fjernet apps, hvis der har været mistanke om, at der er noget galt," siger han.

Selvom flere sikkerhedsproducenter er begyndt at markedsføre sikkerhedspakker til telefonerne, mener Lars Neupart, at det er vigtigere lige nu at være kritisk og følge med, når man henter apps til sin smartphone.

"Vi får nok brug for dem på et tidspunkt, men lige nu er det ikke den oplagte anbefaling at sige, at alle smartphones skal have en stor sikkerhedspakke ind at ligge på sin telefon. Der er ikke grund til at panikke over det her," siger han.

I stedet henviser Lars Neupart virksomheder, der administrerer Android-enheder, til at fokusere på at beskytte data på telefonen eller tablet-computeren, hvis en af disse forsvinder. 

"Enheder, der forsvinder, er lige nu en større trussel end malware, så husk at have remote wipe klar," siger han. 

Læs også:

Derfor kæmper Google fortsat med Android-malware

Det vælter ind med malware på din Android-mobil

Overblik: Så usikker er din Android-telefon




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere