Artikel top billede

Dansk iværksætter gør open source spiseligt i små virksomheder

Worksy er et nyt dansk iværksætter-eventyr, der vil gøre det lettere at samarbejde i små firmaer. Midlet er open source i lækker indpakning.

Open source-software kan være et oplagt valg for små virksomheder, der ikke har penge til de store investeringer i købe-programmer. Men for de mindste firmaer kan integrationen af open source-redskaber være en udfordring.

Det er baggrunden for Worksy, som efter en længere betaperiode nu er klar til at lukke betalende brugere indenfor.

Worksy er en dansk online samarbejds-platform i skyen, der samler virksomhedens kommunikation, drift og samarbejde ét sted.

Det vil sige, at indgangen til firmaets CRM-system kan ligge samme sted som for eksempel firmaets CMS, todo-lister og dokumentarkiv.

Det er selve sammensmeltningen af tjenesterne, der er Worksys styrke. For under motorhjelmen ligger kendte tjenester og teknologier - typisk open source. For eksempel Google Docs, Gmail, EuroContactPool (kontaktdatabase), LinkedIn, Twitter, eGroupware, Joomla og Alfresco. Flere skal løbende tilføjes.

Ikke genopfundet hjulet

Worksy er altså et samarbejdsværktøj. Målgruppen er virksomheder med 1 til 20 medarbejder.
Modsat et andet dansk iværksætter-firma, Podio, forsøger Worksy ikke at definere en ny måde at samarbejde på, men forsøger at skabe en slags mashup-tjeneste. Hovedambitionen er at få de mange redskaber under kølerhjelmen til at fremstå som et samlet produkt.

Der er for eksempel fjernet funktionalitet i den underliggende software, så kun de vigtigste opgaver er mulige, for at gøre betjeningen så nem som muligt for personer uden den store tekniske indsigt.

"Vi forsøger at skabe en bred applikation, hvor man både kan arbejde med sine filer, sine kontakter og hjemmeside. Så jeg vil mene, at vi er bredere end Podio, men på colaboration kommer vi nok til kort på nogle punkter i forhold til Podio. Men når det er sagt, så tror jeg, at vores brugere typisk vil være fra nogle meget mindre firmaer, end Podio henvender sig til, og vil være nogle personer, der vægter convenience frem for funktionalitet," siger Mikkel Kinnerup, direktør i Worksy.

Worksy er gratis som udgangspunkt og vil tjene penge på at sælge ekstra funktionalitet og ekstra plads i skyen til virksomhedernes dokumenter og arkiver.

Worksy har tidligere heddet Office123 og senest Tangerine District, som det stadig hed, da det næsten lanceringsfærdige redskab blev fremvist på Demodag tidligere i år. Firmaet har hjemme i incubator-miljøet i Nokias snart hedengangne danske hovedkvarter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel