Artikel top billede

SKI: Intet problem at Atea har dobbeltrolle

At Atea kan ende som eneste tilbudsgiver på kommunale pc-ordrer er kun en teoretisk situation, lyder det fra SKI.

Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) ser ingen problemer i, at forhandlergiganten Atea er endt med at have tre indgange til udbud af kommunale pc-indkøb under SKIs knapt et halvt år gamle rammeaftale for standardcomputere (02.02).

Den situation er opstået efter at Atea sammen med Lenovo og Dell er udpeget som leverandører på rammeaftalen. Både Lenovo og Dell kan dog vælge at benytte Atea som underleverandør på de tilbud, som de giver kommunerne.

Dermed kan de offentlige kunder ende med at skulle vælge mellem to eller tre forskellige tilbud, som alle bliver leveret fra Atea.

SKIs kunde- og kommunikationsdirektør Jan Michelsen er ikke bekymret for at komme i karambolage med konkurrencereglerne. Han mener, at der er tale om en "teoretisk situation". Han understreger samtidig, at brug af underleverandører på SKI-aftaler er fuldt lovligt.

"Hvis Dell og Lenovo vælger at benytte Atea  som underleverandør, anser jeg det som givet, at det sker som følge af professionelle forretningsmæssige overvejelser," Jan Michelsen.

Hvordan sikrer SKI, at Atea ikke får et uretmæssig fordel gennem et overblik over priserne på det enkelte udbud?

"Virksomheder må naturligvis ikke gennem informationsudveksling om priser, prisændringer og lignende begrænse konkurrencen. Men jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at Dell eller Lenovo skulle have fordel af at byde ind med tilbud, der er med til at svække deres egen konkurrencesituation," siger Jan Michelsen.

"Får vi mistanke om, at virksomheder for eksempel har afgivet koordinerede priser, vil vi naturligvis rette henvendelse til Konkurrence- og forbrugerstyrelsen for at få afklaret den konkrete sag. Jeg har imidlertid vanskeligt ved at forestille mig, at Dell, Lenovo og Atea vil foretage sig noget, der kan være med til at begrænse konkurrencen, og underminere deres egne chancer for at vinde ordren. Jeg mener, det er en tænkt situation," siger Jan Michelsen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere