Sitecore ekspanderer i Tyskland

CMS-producenten Sitecore åbner kontor i Tyskland og udvider sine samarbejdsaftaler. Det sker i et forsøg på at udbrede forretningen yderligere på det internationale marked.

Det danske content management (CMS)-selskab Sitecore bruger nu nogle af sine investorkroner på at etablere sig på det tyske marked.

Det er selskabets første internationale ekspansion, og direktøren forventer, at der vil skabes en millionomsætning allerede i det første forretnings-år.

Stor efterspørgsel

- Vi har via vores nuværende partnere oplevet en stor efterspørgsel fra blandt andet det tyske marked, og vi har modtaget en mængde meget interessante henvendelser fra store tyske koncerner siden vi var på Cebit-messen i 2002 sammen med vores tyske partner Software AG, siger direktør i Sitecore, Michael Seifert.

Hans målsætning er at indgå 20 partnerskaber med softwareforhandlere på det tyske marked, og derfor er det logisk at åbne kontor i Tyskland, mener han. Kontoret kommer til at ligge i München.

Samtidig har Sitecore indgået en aftale med Aston Business Solutions, som ud over Danmark har kontorer i 10 lande og sælger i yderligere 20. Med aftalen kommer Sitecores CMS-produkter ind i salgskataloget.

Sitecores CMS-system er .NET-certificeret og passer derfor ind i Aston-husets Microsoft-portefølje.

Vokset næsten 20 procent om måneden

Sitecore er vokset med næsten 20 procent om måneden siden sin begyndelse i 2001, selv om content management-markedet har været præget af stor konkurrence og faldende priser.

Marketingchef James Derry mener ikke, at underbud fra andre aktører er et problem for Sitecore.

- I øjeblikket er det ikke det, der er vores problem, for vi er billige hvis du ser på forholdet mellem pris og funktionalitet. Vi skal ikke ned i pris, siger han.

Sitecore fik i juli tilført et encifret millionbeløb fra danske investorer, herunder IT-investoren Stig Hølledig, netop med henblik på at udvide sin internationale satsning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere