BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Artikel top billede

Undgå at ungerne ribber kreditkortet på din iPad

Frygter du, at ungerne går spil-amok på iTunes og tømmer dit kreditkort, når de leger med din iPad? Se hvordan du undgår det.

Din iPad er muligvis købt som et arbejdsredskab.

Men alligevel er det ofte de små poder i husstanden, der har størst glæde af det nye apparat.

Måske lidt for stor glæde.

For mange forældre oplever, at der dumper uventede kvitteringer fra indkøb på Apples App Store ind i mailboksen. 

Ofte skyldes det, at de mindste har hentet et spil, hvor det er muligt at lave såkaldte in-app purchases - indkøb i programmet.  

Eksempelvis er mange børnespil gratis, men til gengæld skal du inde i selve spillet betale, hvis du vil have adgang til flere funktioner og nye baner. 

Og det kan lynhurtigt blive en dyr fornøjelse.

Men heldigvis kan du begrænse muligheden for uventede regninger, så du trygt kan overlade din iPad og iPhone til børnene. 

Giv ikke passwordet væk

Først og fremmest skal du skal undgå at give dit iTunes-password til dine børn, hvis de ikke er store nok til administrere det. 

Husk at med passwordet får de ubegrænset adgang til at købe løs af apps og ekstra-funktioner på dit betalingskort. 

Men selv hvis de ikke har fået dit password, er der desværre et smuthul, der gør det muligt at købe uden password.

Har du eksempelvis lavet et in-app purchase i et spil, er det i de næste 15 minutter efter indkøbet ikke nødvendigt at indtaste et password, når der laves nye in-app purchases. 

Det betyder altså, at ungerne i det næste kvarter ved et uheld kan komme til at købe en masse nye ting på din regning. 

Derfor kan det også anbefales, at du ændrer indkøbs-indstillingerne på din iPad, iPhone eller iPod.

Det gør du ved at gå ind i indstillings-menuen på dit Apple-gadget.

Sådan blokerer du for indkøb i apps

Når du er gået ind i indstillings-menuen, skal du gøre følgende: 

1) Vælg menupunktet "generelt". 

2) Vælg begrænsninger 

3) Tryk på "Slå begrænsninger til" og indtast herefter en pinkode. 

4) Scroll ned til punktet "tilladt indhold". 

5) Her kan du vælge mellem flere forskellige sikkerheds-indstillinger.

Under punktet "kræv adgangskode" kan du sørge for, at der skal bruges en adgangskode, hver eneste gang der foretages et indkøb. Og ikke blot hvert 15. minut. 

Hvis du vil være på den helt sikre side, kan du også fjerne muligheden for at lave indkøb i programmer. 

Desuden kan du blokere adgangen til specifikke programmer, ligesom du også kan sørge for, at din iPad eller iPhone ikke afspiller film eller musik, der er uegnet for børn. 

Lav en børnekonto med gavekort

En helt anden mulighed er, at du opretter en særlig iTunes-konto til dine børn, som de kan bruge til at købe apps og musik med. 

Men i stedet for at knytte et betalingskort til kontoen kan du vælge at bruge et iTunes-gavekort, som kan købes i de fleste butikker, der sælger Apple-udstyr. 

Du kan bruge gavekortet til at sætte et fast beløb ind på iTunes-kontoen og dermed undgå, at der bliver brugt flere penge, end du ønsker. 

Det billigste iTunes gavekort koster 100 kroner.

Læs også:

7 iPhone-trick, der gør dig til sms-mester

Sådan undgår du nøgen-chok med Apples Lion 

Ny iPhone-funktion lader dig føle, hvem der ringer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer