Artikel top billede

Politi mistænker dansk software-hus for urent trav

Bagmandspolitiet rejser sigtelse mod direktør og software-selskab, der mistænkes for at have overtrådt børsreglerne.

SØK, i daglig tale kaldet Bagmandspolitiet, har valgt at sigte administrerende direktør Jørn Larsen og software-selskabet Trifork A/S for overtrædelse af værdipapirloven.

Det fremgår af en meddelelse fra Trifork.

Heri fremgår det, at forholdene stammer fra introduktionen af selskabet på Børsen tilbage i december 2007.

Bestyrelsesformand Johan Blach Petersen er overbevist om, at selskabets direktør og selskabet ikke har gjort noget forkert.

"Ud fra det, jeg har set, kan jeg slet ikke se, at vi har kunnet gøre noget som helst anderledes," siger han til Computerworld.

Johan Blach Petersen oplyser, at forholdene vedrører en såkaldt market maker-aftale med Ebh bank A/S, der skulle hjælpe selskabet på børsen.

Fandme ubehageligt

Desværre forventer formanden ikke en hurtig afklaring på sagen, da han kan se, at processen op til SØK's handlinger har været meget langsommelig.

Tilbage står dog, at det er dybt ubehageligt.

"Det er fandme ubehageligt, for nu at sige det lige ud," siger formanden.

Men som sagt vurderer selskabet, at der må være tale om en misforståelse.

Selskabets direktør fortsætter da også som hidtil. Ifølge formanden har hverken direktøren eller selskabet fået nogen gevinst ud af de påståede regelbrud.

"Ikke en krone," siger Johan Blach Petersen.

It-formand og bankdirektør

Endelig oplyser software-selskabets nuværende bestyrelsesformand til Computerworld, at den daværende bestyrelsesformand for Trifork, Jens Nielsen, dengang også sad i direktionen hos Ebh bank A/S.

Trifork samarbejder fuldt ud med Bagmandspolitiet for at komme til bunds i sagen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jens Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren