Artikel top billede

Test: Her er dommen over Lenovos Thinkpad Tablet

Lenovos ThinkPad Tablet er en af de første rendyrkede tablet-computere, som vil meget mere end at underholde. Den vil gøre dig mere produktiv.

Test: Android tablet-pc til de professionelle

Læs også:

Her er dommen over Apples nye iPad

Anmeldelse: ThinkPad Tablet er Lenovos bud på en tablet-pc, som er optimeret til et travlt (arbejds)liv på farten.

Den flade maskine er holdt i sort og udstyret med en 10,1 tommer skærm med opløsningen 1280 gange 800 pixel.

Det er samme opløsning, som findes på rigtig mange andre tablet-pc'er.

Selv om der er plads til spil og leg på ThinkPad Tablet, er den tænkt som et arbejdsredskab.

Også selv om ergoterapeuter advarer om, at vi skal passe på ikke at få iPad-hænder og tablet-skuldre af de ofte problematiske arbejdsstillinger, som de flade følgesvende tilbyder.

Lenovos maskine kører Android 3.1, og det er efterhånden en ældre version.

En opdatering med Android 4.0 skulle ifølge Lenovo være klar i maj og tilføje nogle af de smarte funktioner, som Google har tildelt den nyeste udgave af sit mobile styresystem, der både virker på tablet-pc'er og mobiltelefoner.

Det er dog allerede meget svært at genkende Android 3.1 på ThinkPad Tablet, da Lenovo har gjort et stort arbejde for at sætte sit eget præg på maskinen.

Derfor er hjemmeskærmen udstyret med en Start-zone placeret helt centralt, der fungerer som genvej til video, e-mail, musik og e-bøger.

Der er også et ikon, der aktiverer browseren. Det er muligt at finjustere Start-zonen, så den matcher de apps eller indstillinger, som du ofte bruger.

Født med apps

Fra fødslen er ThinkPad Tablet udstyret med flere apps, der både skal forbedre sikkerhed og produktivitet.

Mest interessant er Computrace, som lader dig få kontrol med tablet-pc'en, selv om den er blevet stjålet eller tabt.

Via fjernkontrol kan du blandt andet låse ThinkPad Tablet og slette data.

Lenovo har også smidt app'en Citrix Receiver på tablet-pc'en, og det betyder, at ThinkPad Tablet kan forbindes til din arbejds-pc, selv om den kører Windows.

Du kan dermed betjene din computer fra tablet-pc'en og få adgang til eksempelvis programmer, der kun virker med Windows.

Office-delen er dog ikke helt glemt på Lenovos Android-model, og der er derfor adgang til app'en Documents to Go, som gør det muligt at se, redigere og oprette Word-, Excel og PowerPoint-filer.

App'en virker med virtuelt dansk tastatur, men Documents to Go har ikke dansk stavekontrol.

Desuden er ThinkPad Tablet udstyret med mulighed for at koble sig til printere lige fra WiFi-, Bluetooth- til netværksprintere.

Med de mange funktioner løfter ThinkPad Tablet sig markant over markedet for traditionelle tablet-pc'er rettet mod forbrugere.

Læs også:

Her er dommen over Apples nye iPad

Solid og tung maskine

Læs også:

Her er dommen over Apples nye iPad

ThinkPad Tablet er desuden udstyret med et arsenal af tilslutningsmuligheder som en USB-port i normal størrelse, kortlæser til almindelige SD-kort og en mini-HDMI-port.

Det er imponerende, men det betyder samtidig, at tablet-pc'en bestemt ikke er den letteste eller tyndeste på markedet i øjeblikket.

Den vejer omkring 730 gram, og til sammenligning vejer iPad 2 cirka 613 gram, mens Asus Eee Pad Transformer Prime holder sig på 586 gram.

Selv om kampvægten er i sværvægtsklassen, føles den ikke ubehagelig tung, selv om du naturligvis hurtigere bliver træt af at bakse rundt med den i forhold til de lettere konkurrenter.

Bagsiden er udformet i blød plastik, der sikrer et rigtig godt greb, og kombineret med en forholdsvis høje vægt giver det indtryk af en særdeles solid maskine.

Vi ville ikke være bekymrede for, hvordan denne tablet-pc ville klare sig, selv om den skulle slæbes frem og tilbage til arbejde hver dag og hives med på en (forretnings)rejse en gang imellem.

ThinkPad Tablets skærm er da også beskyttet af Corning Gorilla Glass, der er kendt for at være særdeles stærkt og kan modstå ridser og moderate tæsk.

Den klassiske røde prik

Som en særlig detalje vil ThinkPad Tablet gerne lege sammen med en medfølgende stylus, og der er elegant sørget for et musehul til den i toppen af tablet-pc'en. 

Enden på pennen er rød og stritter frem, og dermed er den med til at sætte ThinkPads klassiske røde fingeraftryk, der normalt er kendetegnet ved en trackpad midt i tastaturet på bærbare computere. 

Selve pennen reagerer udmærket, når der tages noter eller tegnes. Det kræver dog tilvænning at skrive hurtigere og bedre på skærmen end på en blok. 

Til gengæld kan ThinkPad Tablet tyde de fleste dine skriblerier og rette dem ud, så bogstaverne ser snorlige ud. 

Enhver gammel dansklærer vil med garanti få tårer i øjnene. Selv æ og ø genkender ThinkPad Tablet, mens vi havde svært ved at få maskinen til at genkende å. Måske var håndskriften bare ikke genkendelig nok. 

Den medfølgende stylus skal ligesom pennen til HTC Flyer udstyres med et batteri for at virke. Du kan altså ikke banke løs på skærmen med din kuglepen, medmindre den er udstyret med en gummidup som Targus Laser Pen Stylus.

Læs også:

Her er dommen over Apples nye iPad

Tastatur-dock og 3G

Læs også:

Her er dommen over Apples nye iPad

Ud over pennen har Lenovo skabt en tastatur-dock, der kan købes som ekstraudstyr, og som du kan smide tablet-pc'en ned i. 

Docken kunne umiddelbart ligne en læderbog, hvor tastaturet dukker op, når den åbnes.

Der er en lomme på indersiden, hvor ThinkPad Tablet kan placeres. Magneter søger for, at skærmen kan stå på skrå. 

Løsningen er ikke så elegant som Asus Eee Pad Transformer Prime, men det giver trods alt mulighed for at forvandle tablet-pc'en til en bærbar.

Der er også taster til hurtig søgning og justering af lysstyrke. Retur-tasten er ret lille, men tastaturet er udmærket uden at være prangende. Der er luft mellem tasterne, der er blødt afrundede og rare at trykke på. 

Maskinen kan gå på nettet via Wi-Fi, og du kan også smide et 3G-simkort i tablet-pc'en.

Nu da 4G kommer buldrende, ville det have været rart, hvis den allerede var forberedt til den noget hurtigere teknologi, der aktuelt giver downloadhastigheder på omkring 40 mbit/s i hovedstadsområdet. 

Dommen

Alt i alt har Lenovo med ThinkPad Tablet skabt en solid tablet-pc, som er snedkereret til professionel brug.

På plussiden tæller de mange tilslutningsmuligheder, de mange medfølgende apps, der skal sikre høj produktivitet, samt stylus-funktionen.

På minussiden finder vi den høje vægt, den ældre Android-version og den manglende quad core motor og understøttelse af 4G. 

Det er dog uden tvivl den tablet-pc, som vi har testet, der er bedst egnet som professionelt arbejdsredskab lige nu.
 
Om et halvt år vil de første tablet-pc'er med Windows 8 dukke op og formentlig give Lenovos Android-satsning massiv modstand. Men lige nu er ThinkPad Tablet det eneste rigtig seriøse bud på en tablet-pc, der bedst kombinerer forretning og fornøjelse.

Læs også:

Her er dommen over Apples nye iPad




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere