Artikel top billede

(Foto: Tegning: Lene Sekjær)

Helt nye tider: Sådan ændrer it skolernes dagligdag

It-investeringer vender op og ned på undervisningen på de danske uddannelser.

Læs også:

Galleri: Så fedt bliver det at gå i skole med it

Gratis pc skal sikre anbragte unge en uddannelse

It-uddannelse til autister udvider i Jylland

VUC Sønderjyllands afdeling i Sønderborg er blevet bygget om og er ikke længere som alle andre danske uddannelsesinstitutioner.

Elever og lærere har sagt farvel til traditionel klasseundervisning i faste klasseværelser.

I stedet har de sagt goddag til interaktiv undervisning i specielt indrettede oplægs- og forberedelsesrum samt interaktive lokaler med indbyggede smartboards.

"På den måde skaber vi rum for mere varierede arbejdsformer, hvor det ikke udelukkende er en lærer ved en tavle, der underviser," fortæller direktør for VUC Sønderjylland Hans Jørgen Hansen.

Papirforbrug næsten elimineret

Som en del af undervisningen får eleverne stillet en bærbar computer til rådighed, mens de går på skolen. 

"Fordelen ved, at vi låner computere ud, er, at alle elever og lærere har nøjagtigt de samme arbejdsredskaber. Det gør det meget nemmere at bruge i en undervisningssituation," siger Hans Jørgen Hansen.

Et af målene ved den interaktive undervisning har været at reducere skolens papirforbrug, som er en stor udgiftspost ifølge Hans Jørgen Hansen.

"Vi går væk fra indkøb af papirbøger og bruger i stedet e-bøger og digitale materialer, som lærerne selv producerer," siger han.

Og overgangen fra papir til digitale materialer er gået hurtigere, end han selv har regnet med. Papirforbruget er i dag mere eller mindre elimineret.

"Vi havde en forventet indkøringsperiode over tre år, og hensigten var at få afviklet 90 procent af papirforbruget efter tre år, og den målsætning når vi altså i år," siger Hans Jørgen Hansen.

Én lærer til to forskellige lokaler


To af skolens lokaler er indrettet til parallelundervisning, hvor to klasser er koblet op via et netværk og smartboards, hvor de to klasser kan se og høre hinanden. 

På den måde kan en gruppe af elever eksempelvis sidde i et lokale i Tønder og modtage samme undervisning som en anden gruppe elever, der befinder sig i Sønderborg, hvor læreren også fysisk er til stede.

"Læreren kan se det andet hold, og eleverne kan se det andet lokale, så man får fornemmelsen af, at man sidder i et meget langt lokale," forklarer Hans Jørgen Hansen.

Og alt, hvad der skrives på tavlen, kan ses i begge lokaler, og eleverne kan gemme alle oplysninger på deres egne computere.

Slut med aflyste hold

Med parallelundervisningen kunne man få den tanke, at skolen kunne spare på lærerstaben.

Det er dog ikke meningen, understreger Hans Jørgen Hansen og påpeger, at der er også er andre muligheder ved parallelundervisning: 

"Vores formål er ikke en sparerunde, men i vores område, som jo ikke er det tættest befolkede i landet, har vi også en interesse i at undgå, at der er hold, der ikke bliver oprettet på grund af for få tilmeldte elever," siger han.

Det er endnu for tidligt at måle, om de nye undervisningsformer er en succes, da der endnu ikke har været afholdt eksamener.

Direktør for VUC Sønderjylland Hans Jørgen Hansen er dog optimistisk:

"Som det ser ud nu, har vi et mindre frafald end de foregående år. Jeg tror også, at vi vil få flere til eksamen og se flere få bedre karakterer til eksamen."

Projektet i Sønderborg har kostet i omegnen af 70 millioner kroner, hvoraf omkring 50 millioner er investeret i selve ombygningen.

VUC Sønderjylland har efterfølgende afsat penge til at ombygge afdelingen i Haderslev til de moderne faciliteter. Det er planen, at alle afdelinger bygget om, når økonomien kan bære det.

Hans Jørgen Hansen forventer, at investeringen i de nye forhold bliver tjent hjem løbende, hvis de får fem til syv procent flere elever igennem eksamenerne om året.

Læs også:

Så fed bliver undervisningen i fremtiden

Gratis pc skal sikre anbragte unge en uddannelse

It-uddannelse til autister udvider i Jylland




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

LB Forsikring

Salesforce udvikler
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere