Artikel top billede

Derfor er instant messaging god kommunikation

Det kan være svært at vælge, om man skal anvende e-mail, instant messaging eller SMS. Se her, hvad der taler for, at du vælger instant messaging.

Læs også:

Derfor skal du vælge email til al kommunikation.

Derfor bør du kommunikere med SMS.

Instant messaging eller IM er hurtig - deraf ordet "instant" eller på dansk "øjeblikkelig" direkte i navnet.

Metoden er særlig god til den interne kommunikation i en organisation, men er nok ikke det bedste valg til kommunikation med tredjeparter.

Fordele:
- Det er øjeblikkeligt. Hvis den person, man havde til hensigt at kommunikere med, er online, vil ens besked blive modtaget, så snart den er afsendt.

- Det er kortfattet. Instant messaging har det med at begrænse sig til en enkelt tanke eller sætning i stedet for at brede sig til et længere essay.

- Det er samtale på skrift. Instant messaging giver mulighed for umiddelbar tilbagemelding næsten som i en samtale, hvilket gør metoden oplagt til samarbejde i realtid.

Ulemper:
- Det kan være forstyrrende. Instant messages popper op på skærmen og giver måske endda sig selv til kende ved hjælp af en høj lyd, mens du måske er midt i noget andet.

Det er muligt at slå sådanne lyde fra, men så risikerer man helt at overse indkommende beskeder, hvilket modarbejder en af fordelene ved instant messaging.

- Det bruger proprietære teknologier. Kommunikation via instant messaging kræver, at begge parter har oprettet konti hos den samme instant messaging-service.

Der findes instant messaging-klienter, der understøtter flere samtidige instant messaging-services, men grundlæggende er det sådan, hvis din modtager bruger ICQ, så er du også nødt til at være logget ind på ICQ.

- Man er nødt til at logge ind. Hvis man ikke er logget ind på sin instant messaging-service, kan man ikke kommunikeres med.
- Man mister historien. Det er muligt at logge sin instant messaging-kommunikation, men hver udveksling kan være svært gennemskuelig i bakspejlet. Når man går tilbage i arkivet, er logningerne af instant messaging-udvekslinger ofte ikke meget værd.

Konklusion

Instant messaging gør det muligt for folk at kommunikere og samarbejde i realtid.

Selvom der også er problemer med phishing og malware på instant messaging, så er de ikke nær så udbredte, som det er tilfældet med e-mail.

Instant messaging er særligt velegnet til intern kommunikation i forbindelse med samarbejde i en organisation.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Derfor skal du vælge email til al kommunikation.

Derfor bør du kommunikere med SMS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere