Artikel top billede

(Foto: © Claude Dagenais, 2007 /)

Stor risiko for at dit ERP-projekt flopper

Halvdelen af alle ERP-projekter opnår under halvdelen af de forventede fordele, viser en ny rapport, der kommer med en klar anbefaling.

Computerworld News Service: En ny rapport sætter spot på, hvor vanskeligt det er for organisationer at få langvarige og dyre ERP-projekter til at være pengene værd: 50 procent af projekterne opnår under 50 procent af de forventede fordele.

Panorama Consulting Solutions gennemførte i 2011 en spørgeundersøgelse med deltagelse af 246 store virksomheder fra 64 lande.

Den viste, at erhvervslivet generelt ikke bruger tilstrækkelig tid på at identificere omkostningerne og de potentielle besparelser.

Derfor har virksomhederne vanskeligt ved at måle de samlede økonomiske konsekvenser ved ERP-projekter. Det giver en øget risiko for, at fordelene ikke realiseres.

I rapporten fremhæves det, at 27 procent af respondenterne kun realiserer 31 til 50 procent af de forventede fordele.

17 procent realiserer nul til 30 procent af de forventede fordele, mens fire procent angiver, at de slet ikke har oplevet nogen målbare fordele.

To procent angiver, at de ikke engang har udarbejdet en business case.

75 procent af respondenterne angiver tilgængeligheden af information som opnået fordel, mens 60 procent fremhæver øget interaktion og 38 procent fremhæver forbedrede leveringstider som opnåede fordele.

Respondenterne er mindst imponerede over den forbedrede interaktion med leverandører, hvilket kun 23 procent fremhæver som en opnået fordel.

Panorama konkluderer, at man for at forbedre disse resultater som virksomhed er nødt til at sammensætte solide forretningsmæssige argumenter i såkaldte business cases, der mere håndgribeligt identificerer det samlede investeringsafkast.

"En business case beskriver potentielle omkostningsbesparelser og etablerer et udgangspunkt, man kan måle op imod for på den måde at klarlægge eventuelle forbedringer," står der i rapporten.

"Enhver organisation vil gerne vide, hvornår et projekts samlede omkostninger er hentet ind, men en god organisation vil også kapitalisere på ERP-systemet. Ikke alene bør en virksomhed beregne sit nulresultat, men også sit samlede investeringsafkast," fremhæves i rapporten.

"Det er vigtigt for at kunne forstå, hvordan projektet har gjort virksomheden mere profitabel på længere sigt."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere